Annonce
Læserbrev

Messerschmidt-retorik. Tidens vej er ensrettet

Den tid, da briterne traf væsentlige beslutninger til global gavn, ligger desværre meget langt tilbage.

Den 30. september luftede forhenværende MELD- og FELD-klubmester i EU-parlamentet Morten Messerschmidt en imponerende retorik her i bladet i anledning af mediernes dækning af Brexit.

Netop retorik, der ville være en minister i samråd værdig, men just derfor inderligt overflødig.

Briterne har selv bragt sig i klemme og ligger, som de har redt. Den tid, da briterne traf væsentlige beslutninger til global gavn, ligger desværre meget langt tilbage, faktisk før klubmester Messerschmidts fødsel, og tidens vej er nu en gang ensrettet - fremefter.

Jeg skal lade være usagt, om briterne, hvis de træder ud af EU, regner med at kunne skrue tiden tilbage til før 2. verdenskrig, men mon de dog ikke må nøjes med at mindes fortidens storhed, når de ved årets sidste promenadekoncert i The Royal Albert Hall afsynger ”Rule, Britannia”?

Det er lige så tom retorik som skoleskulkersken Greta Thunbergs omhyggeligt iscenesatte klimahysteri og -dobbeltmoral at kølhale medierne som Brexit-afledningsmanøvre. Men skal mediedækningen endelig stå for skud, hører premierminister Boris Johnsons egen årelange løgnekampagne i Daily Telegraph om EU naturligvis med!

Men det var måske ikke lige dét, Morten Messerschmidt ville med sin omsorgsfulde retorik …(?)

Annonce
Uffe Lindum
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

På vej forbi 2000 sølvmønter: Uhrhøjskatten har taget andenpladsen

Annonce