Annonce
Danmark

Messerschmidt afviser kampvalg: Vil ikke stille op mod Støjberg som DF-formand

Morten Messerschmidt (DF). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
DF-næstformanden siger, at hvis Inger Støjberg kandiderer til formandspost, så gør han det ikke.

Hvis løsgænger Inger Støjberg vælger at stille op som kandidat til den snart ledige formandspost i Dansk Folkeparti, så kommer hun ikke til at få partiets nuværende næstformand, Morten Messerschmidt, som modkandidat.

Det siger Messerschmidt onsdag aften i tv-programmet "Lippert" på TV2 News.

- Ved du hvad, hvis Inger Støjberg gerne vil være formand for Dansk Folkeparti, så tror jeg allerede nu her i aften, at jeg kan sige, at så vil jeg klappe i mine små hænder. Så stiller jeg ikke op, siger Morten Messerschmidt.

Kristian Thulesen Dahl meddelte i sidste uge sin snarlige afgang som DF-formand efter partiets fjerde valgnederlag på stribe ved kommunalvalget 16. november.

Partiet skal finde afløseren 23. januar næste år ved et ekstraordinært årsmøde i Herning.

Kristian Thulesen Dahl har sagt, at hvis Inger Støjberg beslutter sig for at blive medlem af Dansk Folkeparti, så bør hun have en fremtrædende plads i partiet.

Morten Messerschmidt har gennem et stykke tid ellers af mange været betragtet som Kristian Thulesen Dahls naturlige arvtager.

Men Messerschmidt blev i august i byretten idømt seks måneders betinget fængsel for svig med EU-midler og dokumentfalsk.

DF-næstformanden har anket dommen til landsretten. Sidste retsmøde er først planlagt til slutningen af februar, altså efter at Dansk Folkeparti efter planen skal vælge formand.

Inger Støjberg, der tidligere i år meldte sig ud af Venstre, hvor hun tidligere var blevet fyret som næstformand, har selv en retssag kørende.

Hun er i øjeblikket genstand for en rigsretssag i sagen fra 2016 om ulovlig adskillelse af par på asylcentre, hvor den ene var mindreårig.

Hun var på daværende tidspunkt udlændinge- og integrationsminister.

Dansk Folkeparti har længe bejlet til den tidligere Venstre-stemmesluger. Tidligere onsdag blev hun spurgt om, hvad hendes planer er, både i forhold til et eventuelt skifte til DF og til at stille op som formand.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at der er en række DF'ere, der har spurgt, sagde Inger Støjberg.

- Nu står jeg ved afslutningen af en rigsretssag, og jeg kan udmærket godt forstå, at I spørger, men jeg har ikke noget at sige om det nu her, sagde hun.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Vejle For abonnenter

Vores madanmelder besøger en institution i byen: Vi kan lige så godt afsløre hemmeligheden bag Conrads' allerstørste sællert - og det er ikke bollen

Navne For abonnenter

Dronning Margrethes fætter bor midt i et af de værste smitteområder: Sådan går det med grev Ingolf

Alarm 112

Mistænksomme betjente jagtede 25-årig: Han kørte galt i kendt rundkørsel

Billund

13-årig truede personalet med kniv på specialskole

Mette kæmper for retten til at dø: Regeringen vil give ældre ret til at fravælge genoplivning

Erhverv

Tidligere konkurrenter slår sig sammen: Nu flytter stor forretning fra midtbyen

Vejle Boldklub For abonnenter

VB forstærker offensiven: Derfor ramte VB på mange parametre rigtigt

Danmark

Onsdagens coronatal:overblikket over epidemiens udvikling

Fem gode råd til SMV'er: Sådan tager du hul på den grønne omstilling

Vejle

Skolelederlukningstruet skole trækker sig efter krisemøde: Går på pension tidligere end beregnet

Dansk atomaffald skal begraves: Sådan finder vi ud af hvor

Alarm 112

Kaffekup kiksede: To fedladne mænd jages: - Det kunne være far og søn

Alarm 112 For abonnenter

Lokalt Bonnie og Clyde-par, anholdt på Uhrhøj, slap billigt: Seks kriminelle forhold endte med at være gratis

Kultur

Peter skal skaffe over 1200 frivillige til Tour de France: Sådan kan du være med på holdet

Annonce