Annonce
Vejle

Mette fra Mølholm er direktør i moderne it-virksomhed med mere end 750 ansate

Direktør for HR, kommunikation og strategi ved Bankdata Mette Marie Buhl fylder 50 år i dag. Foto: Bankdata
Direktør for HR, kommunikation og strategi i Bankdata, Mette Marie Buhl, fylder 50 år i dag mandag 6.april.
Annonce

Vejle: Mette Marie Buhl, der fylder 50 år i dag, bor i Vejle med sin mand Claus Raaen Thomsen og sine to børn på 17 og 20.

Hun er vokset op på en gård mellem Skærup og Vinding, men rejste til udlandet i midten af 90’erne. I 2001, efter fem år i Singapore, Australien og New Zealand vendte hun retur, da familien købte en villa i original stand i Mølholm.

Mette Marie Buhl er direktør for HR, kommunikation og strategi i Bankdata, der har hovedsæde i Fredericia.

Bankdata leverer totale it-løsninger til den finansielle sektor. Det vil sige alt det it, som en bank har brug for - herunder udvikling af net- og mobilbank, kredit- og rådgivningsværktøjer samt support og sikkerhed. Fødselaren har været i Bankdata i snart fem år.

- Digitalisering af finanssektoren er et af de spændende steder i samfundet i øjeblikket. Det er orkanens øje. Mange elsker at sige, at finanssektoren er støvet, og den er måske forkælet, men vi har en afgørende rolle i samfundet. Uden os kunne Danmark ikke køre rundt. Det er jo også derfor vores branche fylder så meget i pressen. Vi er kritisk infrastruktur, udtaler Mette Marie Buhl i en pressemeddelelse i anledning af sin runde dag.

På spørgsmålet om, hvorfor hun valgte skifte fra Lego, hvor hun arbejdede før, svarer Mette Marie Buhl:

- Jeg er hverken technørd eller finanshaj, så begge mine brødre spurgte da også lidt overrasket, hvorfor jeg så havde valgt både finans og it. Men jeg ville gerne til en videnstung virksomhed. Jeg kan godt lide at blive udfordret fagligt og forståelsesmæssigt. Rent intellektuelt er det udfordrende. Derudover passer Bankdatas værdier med mine egne. Der er stor ordentlighed i virksomheden.

Bankdata blev stiftet i 1966 og har i dag mere end 750 ansatte med bank- og it-faglig baggrund. Bankdata er dermed en af de største finans-it-virksomheder i Danmark med udviklingscentre i Silkeborg og Århus, samt en afdeling i Indien. Bankdata ejes af ni danske pengeinstitutter, der også er virksomhedens kunder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce