Annonce
Danmark

Mette Frederiksen har brug for at eje sejren, også selvom det kun er en mellemtid

Thomas Funding. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Statsministeren startede med at sige, at hun næsten ikke turde sige, hvad hun havde tænkt sig at sige. Men hun gjorde det alligevel. Og det var der en god grund til. Mette Frederiksens skæbne er lænket til corona-krisen, og derfor har hun brug for at eje sejren.

De seneste to uger har pressemøder i statsministeriet været ensbetydende med dårlige nyheder. Men ikke mandag. Her kunne Mette Frederiksen endelig indgyde danskerne lidt håb.

Eller det vil sige kun delvist. Man måtte forstå på statsministeren, at vi nu måske, næsten og muligvis har vundet kampen over corona-epidemien. Antallet af danskere, der bliver indlagt på landets sygehuse, stiger i et tempo, hvor sundhedsvæsenet kan følge med, og fortsætter det, kan Danmark så småt åbnes op efter påske.

Men, men, men. Alt dette sker – naturligvis – kun, hvis danskerne holder fast og holder afstand de næste to uger, formanede statsministeren. Gør nationen ikke det, kan det bane vejen for et nyt udbrud af epidemien, og vi vil være slået tilbage til start. Man måtte sågar forstå på Mette Frederiksen, at hun af den årsag næsten ikke turde fortælle den gode nyhed. Det var jo dybest set kun en mellemtid.

Og hvorfor så overhoved begynde at tale om noget, der ikke er sikkert, kunne man spørge? Og det var der da også en journalist fra Danmarks Radio, der gjorde, men hun fik ikke rigtig noget svar.

Skal man analysere på statsministerens motiver, er den venlige udlægning, at hun ønsker at indgyde håb hos danskerne. Motivere de mennesker, der er ved at blive tossede af at være spærret inde med deres familier, eller dem der i disse dage ædes op af ensomheden. Hold ud lidt igen; der er lys for enden af tunnelen.

Er man lidt mere kynisk anlagt – og det er nok en arbejdsskade, der følger med erhvervet som politisk analytiker – er det ikke til at overse, at Mette Frederiksen har en stor interesse i, at det er hende, der leverer nationen denne gode nyhed.

Ingen kan således være i tvivl om, at hun har ansvaret for alle de plager, landet har måtte gennemleve de seneste fjorten dage. Alt er blevet gjort i den store sags tjeneste, men det er statsministeren, der har taget beslutningerne, og det er hende, der har kommunikeret dem til befolkningen.

Mette Frederiksens politiske skæbne er med andre ord lænket uløseligt sammen med udviklingen af corona-krisen. Det må ikke blive en fiasko. Først og fremmest fordi det vil være ensbetydende med tusindvis af døde danskere eller en ødelagt dansk økonomi, men også fordi det vil betyde, at Mette Frederiksen selv har været en fiasko som leder af landet.

Og netop derfor havde hun brug for at være den glade budbringer, også selvom det var lidt tidligt. Måske endda for tidligt.

Håndteringen af krisen virker, fortalte statsministeren på pressemødet og gav uselvisk befolkningen æren for bedriften, velvidende at de kommer til at sende den retur, hvis Danmark kommer nogenlunde intakt ud af epidemiens klør.

At budskabet var vigtigt - ikke bare for landet, men også for Mette Frederiksen - blev understreget af, at statsministerens tale var særdeles gennemarbejdet. Der er med garanti en taleskriver i Statsministeriet, der har brugt det meste af weekenden på at skrue den sammen. Det har været en prioritet.

Og arbejdet var givet godt ud. Det var muligvis den bedste tale, Mette Frederiksen har holdt som statsminister. Måske nogensinde. Nu er der kun tilbage at vente. To uger mere. Og så må vi se, om Mette Frederiksens mellemtid holder hele vejen hjem.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Ny vej er afgørende for Kvickly

Annonce