Varde: 46-årige Michael Jeppesen fra Alslev begyndte i 2018 som butikschef, eller rettere købmand, titlen han foretrækker, i Løvbjerg i Varde.
Løvbjerg Varde - Danmarks største
- Løvbjergkæden fejrede sidste år sin 94-års fødselsdag.
- I Varde kunne de, ud over det, også fejre enden på seks måneders gennemgribende ombygning til 15. millioner kroner.
- Nu er Løvbjerg i Varde Centret, med deres 2550 kvadratmeter, Danmarks største Løvbjerg supermarked.
- Løvbjerg i Varde har 52 ansatte.
- Vi har haft travlt med at gøre klar og rette til i forhold til de nye cornarestriktioner, der lige er trådt i kraft, siger Michael Jeppesen, der har 52 ansatte, og tilføjer:
- Vi har en butik på over 2500 kvadratmeter, og det mest ressourcekrævende indtil nu har været at skulle tælle vores kunder hver time. Det skal alle butikker med en størrelse over 2000 kvadratmeter efter de gældende restriktioner.
Michael JeppesenVi har en butik på over 2500 kvadratmeter, og det mest ressourcekrævende indtil nu har været at skulle tælle vores kunder hver time. Det skal alle butikker med en størrelse over 2000 kvadratmeter efter de gældende restriktioner.
Inden de nye restriktioner, der trådte i kraft i fredags, måtte man være 500 i butikken. Det antal er nu sat ned til 267.
- Vi holder også et vågent øje med at alle holder to meters afstand, og så har vi selvfølgelig en informationstavle ude ved døren, hvor man kan læse om de forskellige nye tiltag, siger Michael bag sit mundbind.
Ingen grund til klage
Købmanden er optimistisk.
- Vi har stadig en god kundegennemstrømning, færre end tidligere, men til gengæld køber de der handler meget mere, siger Michael Jeppesen, der oplever at især ældre medborgere hjælper hinanden med at handle ind.
De nye restriktioner er foreløbig gældende frem til og med den 17. januar.