Annonce
Jelling

Midt i en shitstorm: Her er historien om bearnaisesaucen fra Jelling Kro

Efter sagen om bearnaisesaucen på Jelling Kro har Dorthe Kirstine Madsen inviteret to konsulenter fra det firma, hun bestiller saucepastaen fra. Her smager hun forskellige varianter af bearnaisesauce. Foto: Anders Kynde
En bearnaisesauce er ikke bare en bearnaisesauce. Det har Jelling Kro erfaret på hårde måde, efter at den havnede midt i en shitstorm.
Annonce

Jelling: "En kro, der ikke laver deres bearnaisesauce fra bunden. Det lyder ikke særligt betryggende."

"Det der pulver-halløj har ikke noget med bearnaisesauce at gøre."

Siden artiklen om køkkenchefens opsigelse på Jelling Kro i sidste uge, har kroen været udsat for hård kritik på Facebook. Herover ses et udpluk af kommentarerne.

- Hvis der er noget, der kan være mange holdninger til, er det mad, konstaterer Dorthe Kirstine Madsen fra Jelling Kro.

Bearnaisesaucen på Jelling Kro har været under kritik på sociale medier, men blandt kroens gæster er der stor opbakning, fortæller Dorthe Kirstine Madsen. Foto: Anders Kynde

Det er hun udmærket klar over, da hun har været i kroens køkken i 10 år. Men skulle hun have været i tvivl, blev hun mindet om det i sidste uge, da artiklen om køkkenchefens afsked blev læst, kommenteret og delt af adskillige læsere.

- Vi er selvfølgelig ærgerlige over kritikken. Det har ikke været sjovt at læse alle de hårde kommentarer, men vi har også oplevet en stor opbakning fra vores gæster, siger hun.

Annonce

Udbredt sauce

Særligt et emne har været diskuteret: kroens bearnaisesauce. En sauce, som er baseret på en saucepasta - og ikke pulver, som det tidligere er blevet fejlagtigt påstået.

Det er også derfor, vi besøger Jelling Kro her en uge efter, at kritikken haglede ned. På baggrund af sagen har Dorthe Kirstine Madsen nemlig inviteret to konsulenter fra den virksomhed, som producerer den saucepasta, der bruges i kroens bearnaisesauce.

- Jeg har ikke inviteret konsulenterne for at lave radikalt om på saucen, men mere for at få inspiration og faglig sparring. Samtidig vil jeg gerne tage kritikken til efterretning. Derfor vil jeg gerne have mere viden i forhold til kvaliteten af det produkt, jeg køber, og så synes jeg, det er interessant at få en dialog om, hvor mange i landet der bruger den her sauce, siger Dorthe Kirstine Madsen.


I weekenden havde vi fuldt hus både fredag og lørdag. De fleste havde hørt om historien i avisen, men over halvdelen af dem skulle alligevel have en Blåtandbøf med pommes frites og bearnaisesauce.

Dorthe Kirstine Madsen, Jelling Kro


Hun erkender, at kroens bearnaisesauce ikke laves fra bunden.

- Vi har ikke påstået, at det er en 100 procent hjemmelavet sauce. I starten af vores krokarriere for ni-ti år siden brugte vi en del energi på at lave den fra bunden, men det tog for mange ressourcer i forhold til, hvad vi ellers skulle prioritere i køkkenet, fortæller hun.

- Derfor fandt jeg frem til en anden løsning, hvor jeg køber en saucepasta, som jeg tilsætter nogle ingredienser for at sætte mit eget præg på saucen. Det er en sauce, der er lavet af kokke til kokke, og så er det en sauce, som både vi og vores gæster er meget tilfredse med, tilføjer hun.

En bearnaisesauce kan laves på mange forskellige måder. Prøv blot at søge efter opskrifter på Google. Foto: Anders Kynde

De to konsulenter kommer fra en af de største virksomheder på markedet inden for produktion af saucer til professionelle køkkener. Men af hensyn til virksomhedens politik må de ikke stå frem ved navn.

De fortæller dog, at Jelling Kro langt fra er det eneste spisested i Danmark, hvor man laver bearnaisesaucen på den måde. Konsulenterne anslår, at knap 10 procent af deres kunder, som tæller over 1000 restauranter, kantiner, hoteller, konferencecentre og lignende, laver deres egen bearnaisesauce fra bunden.

Annonce

Populær Blåtandbøf

Ligesom der er mange holdninger til mad, er der også mange forskellige måder at lave en bearnaisesauce på. Det kan en hurtig Google-søgning bekræfte, idet der popper utallige opskrifter frem.

Skal den være fed, syrlig, sød eller krydret? Ja, det er smag og behag.

Dorthe Kirstine Madsen fortsætter med at lave den sauce, hun har lavet i mange år. Foto: Anders Kynde

Men hos Jelling Kro har Dorthe Kirstine Madsen fortsat tiltro til den bearnaisesauce, hun har serveret gennem flere år.

Det samme har gæsterne.

- I weekenden havde vi fuldt hus både fredag og lørdag. De fleste havde hørt om historien i avisen, men over halvdelen af dem skulle alligevel have en Blåtandbøf med pommes frites og bearnaisesauce, lyder det med et smil fra kromutteren.

Bearnaisesauce

  • En fransk opfindelse af kokken Jean-Louis Françoise-Collinet, der skabte saucen i 1837.
  • Han var kok i restauranten Pavillon Henri IV i parisforstaden Saint-Germain-en-Laye, og hans hjemegn og Henri IVs kongedømme, Béarn i Pyrenæerne, der er grunden til saucens navn.
  • Smør, æggeblomme, estragon, kørvel, skalotteløg, hvidvinseddike, persille og peber er de klassiske ingredienser i saucen.
Bearnaisesaucen på Jelling Kro er nu blevet et af områdes mest kendte af slagsen. Foto: Anders Kynde
Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Udskudt halprojekt passer idémand

Annonce