Annonce
Ikast-Brande

Corona-krise: Erhvervsråd hjælper virksomheder på nye veje med gratis konsulenthjælp

Erhvervsdirektør Henrik Hansen.
Seks lokale erhvervsråd er gået sammen om et projekt, der skal hjælpe virksomhederne med at se nye veje ud af corona-krisen.
Annonce

Viborg: Seks af de større midt- og østjyske erhvervsråd går nu sammen om et projekt, der skal hjælpe virksomheder med at komme videre efter corona-krisen.

Det er erhvervsrådene i Viborg, Herning-Ikast-Brande, Randers, Skive, Horsens og Silkeborg, der er gået sammen om at hjælpe virksomhederne direkte med gratis konsulenthjælp.

Projektet går under betegnelsen "Tour de Change", for der er tale om at hjælpe virksomheder ud på en ny rejse, der kan skabe nye muligheder og indtjening. De samarbejdende erhvervsråd har i fællesskab fået bevilget midler til projektet fra Industriens Fond.

Fonden har afsat 150 millioner kroner til at hjælpe dansk erhvervsliv gennem krisen og bedst muligt videre på den anden side.

- Som erhvervsråd har vi et stærkt lokalt fokus og dermed et dybt kendskab til de enkelte virksomheder og deres individuelle udfordringer. Vi har ofte ledelsens fortrolighed og kan derfor bedre få italesat, hvor det er optimalt at sætte ind, og hvad indsatsen bedst kan bidrage med, siger erhvervsdirektør Henrik Hansen fra Viborgegnens Erhvervsråd i en pressemeddelelse.

I pressemeddelelsen uddyber han, at det nye og tættere samarbejde vil komme hele regionens erhvervsliv til gode.

- Virksomheder er typisk ligeglade med, hvor kommunegrænsen går. Det vigtige lige nu er, at vi får begrænset de skadelige følger af corona-krisen, og at virksomhederne kommer hurtigst muligt i gang igen. En krise tvinger ofte folk til at tænke ud af boksen og komme på anderledes løsninger og nye, spændende initiativer. Denne indsats kan også bruges til at sætte nye ideer i gang og dermed måske endda komme styrket ud af krisen, siger Henrik Hansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Tre nye corona-smittede på et døgn: Borgmester forventer at se flere syge i Vejle

Annonce