Annonce
Give

Midtjylland cykler for børn og unge i sorg - nu med lokal holdkaptajn

Jesper Thorne fra Stilbjerg er holdkaptajn for Team Giv Håb Midtjylland, som er et hold, der cykler til fordel for Børn, Unge & Sorg. Privatfoto
Igen i 2021 cykler holdet ’Team Giv Håb-Danmark Rundt’ til fordel for Børn, Unge & Sorg, og blandt de nye hold er Team Giv Håb Midtjylland med base i Herning og Billund med lokale Jesper Thorne som holdkaptajn.
Annonce

STILBJERG: Team Giv Håb er et dansk velgørenhedscykelhold med over 200 deltagere fordelt på flere lokale hold over hele Danmark. Den nye holdkaptajn på Team Giv Håb Midtjylland hedder Jesper Thorne og er et velkendt ansigt i det midtjyske.

Jesper Thorne er nemlig født og opvokset i Billund Kommune og har også tidligere været med på Team Giv Håb i både 2017 og 2020. I dag bor Jesper Thorne i Stilbjerg mellem Billund og Grønbjerg/Langelund.

Han er ikke i tvivl om, at Team Giv Håb 2021 bliver en oplevelse for livet for alle deltagerne:

- Jeg er virkelig stolt og ydmyg over, at stå i spidsen for Team Giv Håb Midtjylland. På Team Giv Håb har jeg ikke blot fundet glæden ved at cykle, men også fundet stor glæde i det kammeratskab og fællesskab, der er på Team Giv Håb. Det er helt eminent, fortæller Jesper Thorne og fortsætter:

- Jeg vil gerne give endnu flere mennesker muligheden for at opleve, hvad Team Giv Håb kan, hvilken forskel vi gør sammen for udsatte børn og unge, og hvilken stolthed det giver at trække den blå-grønne cykeltrøje over hovedet, når det hele kulminerer, og vi kører gennem Danmark sammen.

Annonce

Handler om fællesskab og at gøre en forskel

Jesper Thorne var selv ’helt grøn’, da han første gang kørte med Team Giv Håb i 2017. Ja, faktisk sad han på en racercykel for første gang blot fire måneder før, man skulle køre Danmark Rundt - og det lykkedes.

- Det var en fantastisk følelse, husker en tydeligt stolt Jesper Thorne.

Team Giv Håb handler ikke om, hvor hurtigt man kan cykle eller om at have det dyreste og fineste udstyr. Det handler om at lykkes som hold. Lykkes i fællesskab - og sammen gøre en forskel for børn og unge.

-Det er i sig selv en fantastisk oplevelse, som jeg vil gå meget langt for at føre videre på vores nye Midtjylland-hold, konstaterer Jesper Thorne.

Pårørende børn og unge er et overset problem i Danmark. Rigtig mange børn og unge får brug for professionel hjælp, når deres forældre eller søskende bliver ramt af en alvorlig sygdom eller dør. Op til 30 % af alle efterladte børn og unge har brug for psykologhjælp for ikke at udvikle komplicerede sorgreaktioner, som kan sætte dybe spor for resten af livet.

- Men det er ofte tabu at tale om, og børnene bliver også ofte overset, fortæller Preben Engelbrekt, direktør for Det Nationale Sorgcenter Børn, Unge & Sorg.

Annonce

Infomøde i slutningen af august

Derfor er de mange ryttere på Team Giv Håb også med til at gøre en ubeskrivelig stor forskel for mange børn og unge, når holdet cykler rundt i Danmark og støtter op om Børn, Unge & Sorgs arbejde.

Allerede nu er der en god kombination af erfarne ryttere og helt "grønne" ryttere på Team Giv Håb Midtjylland. I slutningen af august afholdes der også Team Giv Håb infomøde i Billund, hvor man kan høre meget mere om, hvad det vil sige at deltage på Team Giv Håb.

Tilmeldingen til Team Giv Håb 2021 er allerede i fuld gang -og alle, uanset cykelerfaring og -niveau, er velkomne. Tilmeldingsfristen er den 20. september 2020.

Er du interesseret i at cykle ’Danmark Rundt’ eller høre mere om Team Giv Håb Midtjylland, kan du læse mere på teamgivhaab.dk eller kontakte Jesper Thorne på midtjylland@teamgivhaab.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Midt i oprykningsfest: Minde om VB's storhedstid - og Brøndbys bratte fald - rykkes ned

Hedensted For abonnenter

Triax med stort underskud i årsregnskabet: - Det er vi ikke tilfredse med

Annonce