Annonce
Billund

Mikaela og Martin er vikinger: - Nogle tror, vi danser regndans med bar røv

Mikaela Ruberg er asatroende, det vil sige, hun tror på de gamle nordiske guder. Foto: Martin Ravn
Ifølge Mikaela Ruberg Bang og Martin Theodor Svolgart handler asatro ikke om plyndringer og at klæde sig ud som vikinger, men om at finde tilbage naturen og sine rødder.

Sdr. Omme/Stakroge: Vikinger hører ikke kun fortiden til. Mikaela Ruberg Bang og Martin Theodor Svolgart er blandt de omkring 1000 personer, der bekender sig til asatro – det vil sige de gamle nordiske guder.

- Jeg tror ikke på Odin som en fysisk person, men det er en kraft, der giver mig styrke, siger Mikaela, og Martin er enig:

- Jeg tror, vi mennesker altid forsøger at opnå det guddommelige. For mig er asatroen med sine mange nuancer det bedste værktøj til dette, forklarer han.

Mikaela bærer en rød kjole, Thors hammer rundt om halsen og andre vikingeinspirerede smykker.

- Jeg bliver bedre forbundet til min tro, når jeg bærer tøjet og smykkerne, siger Mikaela, der til daglig er førtidspensionist og bor i Sdr. Omme.

Martin forklarer, at asatro ikke betyder, man går ind for plyndringer og hævntogter, som vikingerne gjorde det. Ifølge ham udvikler og tilpasser asatro sig samfundet.

- Asatro strækker sig over længere tid end lige vikingetiden. Hvert samfund lærer det, de skal bruge, og så tager de det med videre. Vi har for eksempel afskaffet slaveriet, siger Martin, der til daglig bor i Stakroge med sin 17-årige søn og arbejder som tjener på Sdr. Omme Kro og Skarrildhus

Annonce

Du kan ikke konvertere, det er en kristen måde at betragte religion på

Mikaela Ruberg Bang

At komme tættere på naturen

Ifølge de to asatroende handler asatro om at komme nærmere naturen.

- Der skal skabes balance mellem menneske og natur, for vi er kommet for langt væk fra naturen, siger Martin.

Hvordan konverterer man til asatro?

Martin og Mikaela smiler nærmest overbærende.

- Du kan ikke konvertere, det er en kristen måde at betragte religion på. Du kan, hvis du vil, tage del i et ritual, men det er ikke nødvendigt, siger Mikaela og Martin supplerer:

- Naturen er til for os alle, det er ikke en særlig klub for de særligt indviede.

Man skal vise sit værd

Som en del af deres tro, udfører de begge blót, der er et ritual, hvor man ofrer mjød, korn eller andet til guderne. Blót kan udføres alene eller sammen med andre, højlydt eller stille. Typisk foregår det udenfor i naturen.

- Naturen er vores tempel, siger Martin.

Blót udføres ofte fire gange om året - til solhverv, vintersolhverv, forårsjævndøgn og efterårsjævndøgn, men der findes ikke særlige regler for, hvornår og hvordan blot udføres:

- Da mange af de skrifter, vi har i dag, er skrevet langt senere af kristne munke, vi ved ikke, hvordan vikingerne præcis udførte deres ritualer, forklarer Martin.

Formålet med blót er at hidkalde og hylde guderne og måske sige det, man har på hjertet til en pågældende gud. For asatroende hidkalder, de tilbeder ikke guderne.

- Asatro handler ikke om at underkaste sig en straffende gud. Vi skal gøre os fortjent til at få hjælp af guderne ved at vise vores værd, siger Martin.

Naturen spiller en central rolle for Mikaela Ruberg (tv) og Martin Theodor Svolgart. Foto: Martin Ravn

Jernaldermiljø gjorde udfaldet

Mikaela har været asatroende i halvandet års tid, mens Martin har været det i cirka seks år. De havde begge længe kendt til de gamle fortællinger med de nordiske guder, men det var et ophold i et jernaldermiljø, der overbeviste dem om, at asatro var det rigtige for dem.

- Det var lige, som om jeg kom tilbage til der, hvor jeg hører til, forklarer Mikaela, der stadig tager del i jernaldermiljøer i Jylland og på Fyn.

Martin havde en lignende oplevelse:

- Jeg boede i 14 dage i en jernalderlandsby sammen med min søn, og der gik det op for os begge, at det her var det rigtige, siger Martin.

Hans nu 17-årige søn er også asatroende.

I følge de to asatroende er der hverken nogen rigtig eller forkert måde at betragte sin tro på. Foto: Martin Ravn

At være et godt menneske

Til hverdag går hverken Mikaela eller Steffen i vikingeinspireret tøj.

- Asatro er noget, jeg bærer inde i mig, siger Mikaela.

I asatro er der hverken hellige bøger eller skrifter, alligevel finder Martin inspirationen i et digt.

- I hverdagen tænker jeg meget over Havamal, siger Martin. Havamal er et norsk digt, der beskriver en række bud på leveregler.

Modsat mange af digtene i middelalderen, bærer Havamal ikke præg af at være skrevet af kristne munke.

- I asatro er der ingen gud, der siger, hvad du må og ikke må, men jeg går op i at være et godt menneske, så min søn har lyst til at bære mit navn videre, siger Martin.

Vikingeinspirerede smykker giver Mikaela en større forbindelse til sin tro. Foto: Martin Ravn

Hverken rigtig eller forkert

Både Mikaela og Martin oplever en fascination af asatro blandt folk, de møder, men også forestillinger, der ikke holder trit med virkeligheden.

- Nogle opfatter asatro som en kult på grund af ofringerne, andre tror, at vi danser regndans med bar røv, men det gør vi altså ikke, siger Mikaela med et grin.

De understreger begge, at der hverken er nogen rigtig eller forkert måde at være asatroende på.

- Så længe det føles rigtigt, er det rigtigt, siger Mikaela.

- Nogle går op i ritualerne og er medlem af foreningen Forn Sidr, andre er ikke, siger Martin.

Hverken han eller Mikaela er medlem af det danske trossamfund for asatroende.

- Vi elsker bare de gamle dyder, siger Martin.

Til blót ofres der ofte mjød fra et drikkehorn.Foto: Martin Ravn
Mikaela Ruberg har selv kreeret sin hue og halsvarmer. Foto: Martin Ravn
Drikkehornet er en fast del af Mikaela Rubergs dragt.Foto: Martin Ravn
I dagens anledning er Mikaela Ruberg viking fra top til tå.Foto: Martin Ravn
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Er du træt af private p-vagter? Kommunens p-vagter har venlige postkort med i tasken

112

71-årig kvinde dømt for fem tyverier

Jelling

Mobilmast får omstridt placering ved fredet skov: Naboer må vige for samfundsmæssige interesser

Annonce