Annonce
Trekantområdet

Mikkel Dragmose-Hansen siger farvel til politik: - Det har været en af de sværeste beslutninger i mit liv

Mikkel Dragmose-Hansen er medlem af byrådet i Middelfart for SF og formand for arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesudvalget. Han har valgt at stoppe fra 6. september. Foto: Mette Mørk
SF-spidskandidaten vil hverken være at finde på stemmesedlen til byrådet eller til regionsrådet, når borgerne skal sætte deres kryds til november.

Nordvestfyn: Mikkel Dragmose-Hansen har valgt at stoppe i politik.

Det skriver han onsdag i et opslag på sin facebookside.

- Det har været en af de sværeste beslutninger i mit liv, men efter at have brugt sommeren på at mærke efter, så har jeg besluttet at anmode om at udtræde af Middelfart Byråd med sidste dag den 6. september, lyder det i opslaget.

Annonce

SF-spidskandidaten fortæller til avisen, at beslutningen blandt andet skyldes, at han har fået nyt arbejde i forvaltningen i Assens Kommune som tværgående konsulent og gerne vil kunne lægge de nødvendige kræfter der - samtidig med at han driver en voksende virksomhed med boligudlejning sammen med en kammerat.

- Man kan sige, nogle gange er det rigtig fornuftigt at få en sommerferiepause, hvor man lige kan tænke alle tingene igennem og måske også lige få koblet hovedet lidt fra og gøre sig nogle klare overvejelser i forhold til, hvad man har på bedding. Hvis jeg skal kunne bruge energien 100 procent på de ting, jeg går ind i, så er jeg også nødt til at vælge noget fra, siger Mikkel Dragmose-Hansen, der ellers allerede havde meldt sit kandidatur endnu engang ved det kommende kommunalvalg den 16. november.

Overlader trygt roret

SF havde samtidig meldt ud i april, at partiet ville gå i valgforbund med Enhedslisten - modsat sidste år, hvor det stod skulder om skulder med Socialdemokratiet. Det skulle efter eget udsagn ske for at styrke venstrefløjen i byrådet i Middelfart.

Kan du forstå, hvis det kommer bag på nogen, at du stopper, når du havde meldt ud, at du ville genopstille?

- Ja, jeg har været utrolig glad for at være der i de små 12 år, og jeg har været glad for lave nogle resultater og samarbejde med masser af dygtige mennesker, som leverer hver dag. Det kommer jeg til at savne. Men jeg er også tryg ved at overlade det til Morten Thomsen, som også har rigtig meget erfaring og har været i politisk lærer under vingerne.


Hvis jeg skal kunne bruge energien 100 procent på de ting, jeg går ind i, så er jeg også nødt til at vælge noget fra

Mikkel Dragmose-Hansen


SF's partiformand i Middelfart gennem de sidste omkring fire år, Morten Thomsen, bliver nemlig den nye spidskandidat, når Mikkel Dragmose stopper.

Og det kommer ikke til at ændre ved, hvad man kan forvente, hvis man stemmer på SF, mener Dragmose.

- Morten har jo samme linje, som vi har lagt hele tiden i forhold til, hvor fokus ligger både i budgetforhandlinger og så videre. Han har været en del af baggrundsgruppen. Der, hvor man får guld er, at Morten har fingeren på pulsen i forhold til, hvad der rør sig, og han er meget engageret i lokalsamfundene, også i Gelsted, lyder det.

Annonce

Når budgetforhandlinger

SF har nu i alt otte opstillede kandidater til kommunalvalget med Morten Thomsen i spidsen.

Mikkel Dragmose-Hansen forventer som nævnt at træde ud af byrådet den 6. september. På den måde når han akkurat at have en finger med i spillet i budgetforhandlingerne, og det er helt bevidst.

- Jeg når lige at få udleveret lidt materiale og deltage i opstarten. Det er timet sådan, så vi har en god overdragelse, siger han.

Gennem sin tid i byrådet har Mikkel Dragmose-Hansen både været viceborgmester, fungerende borgmester og udvalgsformand, senest for arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesudvalget.

Han meldte ligeledes sit spidskandidatur ved det kommende regionsrådsvalg for SF-Syddanmark i september 2020, hvor han overtog pladsen på listen fra Villy Søvndal.

Her har han også valgt alligevel ikke at stille op.

Annonce
Vejle For abonnenter

Nyvalgt byrådsmedlem flyttede til Vejle på grund af en mand: Ægteskabet holdt ikke, men det gjorde kærligheden til Danmark

Danmark

Tirsdagens coronatal: Der er 6324 nye smittetilfælde med coronavirus

Annonce
Annonce
Annonce
VEJLE

Nu bliver det lige pludselig alvor: Tour de France skal bruge over 1000 frivillige - og Vejle bliver fordoblet

Vejle For abonnenter

Se dronevideoen: Vejle midtby fik i al ubemærkethed en ny bro hejst på plads - derfor vil langt over 1000 biler dagligt køre over åen

Alarm 112

Kastede med borde og smadrede julepynt: Fuld mand gik amok i Byens Hus

Vejle Boldklub For abonnenter

Status efter VB's skuffende efterår: De middelmådige og dårlige præstationer var i klart overtal

Medie: Anbefaling om at aflyse julefrokoster på vej

Billund For abonnenter

60-årig rystede sin penis foran dagplejebørn

Jelling

Alla får en hue, ikke kun en uge: Familien i Jelling har ventet og ventet, og nu er der svar

VEJLE

Borgmesteren fik kæden om halsen - men noget var helt anderledes ved gårsdagens ceremoni

Medie: Epidemikommission vil sende skoleelever hjem

Sport

Speciel landskamp i Vejle: Danmark møder Bulgarien og Belgien i samme landskamp - BK Wedala har to boksere med i det danske ringhjørne

Sport For abonnenter

Sådan præsterede de danske VM-spillere i den indledende gruppe: Fire spillere skiller sig ud - her er karaktererne

Kultur

Her er de seks navne: Danmarks største havefest har musikprogrammet klar

Annonce