Annonce
Navne

Mindeord: Mikkel var en entertainer af Guds nåde

Mikkel Skjerning Gensø blev bare 47 år. Privatfoto


Annonce

Dødsfald: På vegne af familien skriver Anne Kloppenborg Skjerning, Søren Mandrup, Jan Nissen Pedersen og Susanne Fløjgaard disse mindeord over Mikkel Skjerning Gensø, som døde 7. december. Han blev 47 år.

Mikkel Skjerning Gensø er ikke blandt os længere. Han sov stille ind mandag 7. december. Mikkel er nu forenet med sin elskede hustru Ina, der omkom 30. august i samme tragiske ulykke, som nu også har kostet Mikkel livet.

Mikkel efterlader sig tre børn henholdsvis 11, 17 og 20 år, samt forældre og svigerforældre.

Mikkel nåede som en af de få at gøre passionen for trylleri og magi til en succesfuld levevej. Allerede i de unge år, arbejdede han i trylleforretningen hos Pegani i Borgergade, hvor han også grundlagde sit netværk i magiens verden. Før Mikkel for alvor trådte ind på den store scene som selvstændig magiker, var han omkring som annoncesælger og centerleder i det, der dengang hed City1.

Mikkel var en entertainer af Guds nåde. Han evnede at kombinere de kvikke bemærkninger med trylleri, magi, tankelæsning og hypnose, og han deltog på store messer i både Europa og USA i en sådan grad, at hans optrædener opnåede international anerkendelse.

Det blev også til et indlæg i det eftertragtede TEDx talkshows, hvor Mikkel talte om sin store fascination af hjernen, hvilket blev til en af Mikkels mest personlige optrædener.

Corona ramte hans erhverv hårdt, men Mikkel Skjerning Gensø så udfordringer og nye muligheder og sadlede blot om og blev lærervikar – og havde netop startet uddannelsesforløb til lærer weekenden inden flyulykken.

Privat kunne man ikke sige Mikkel uden Ina og hele deres familie med de tre børn. Man var aldrig i tvivl om, at netop børnene var højt prioriteret.

Hjemmet hos Ina og Mikkel har altid stået åben for alle. Altid plads til enten den nære snak, et spil, en bid mad eller lille fest. Ina og Mikkel satte pris på at nyde livet, og var begge fest-og familiemennesker, men også begge utrolig seriøse og arbejdsomme i deres arbejdsliv.

Efter de selv for år tilbage på tragisk vis havde mistet personer tæt på dem, tog de en aktiv beslutning om, at livet skulle leves fuldt ud, og at man aldrig måtte udsætte sine drømme.

Selvom deres familie og omgangskreds var stor, følte man altid et helt unikt nærvær når man var i Mikkel og Inas selskab. De interesserede og engagerede sig i alle deres relationer.

Fritiden blev brugt på hus, have, styrketræning og hans store interesse for madlavning og ikke mindst børnenes fritidsaktiviteter.

Mikkel Skjerning Gensø vil efterlade et stort tomrum hos venner, familie og arbejdskolleger og alle andre der har været så heldige at krydse hans vej.

Æret være Mikkels minde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Corona-alarm i Vejle: Nu stemmer styrelse dørklokker i de mest belastede områder

Hedensted For abonnenter

Anja havde en svær tid som gravid og fødte 3,5 måned for tidligt: Nu er hun selvstændig fertilitetsrådgiver

Annonce