Annonce
Billund

Mindearrangement: Filskov mindes falden soldat fra byen

Svend Immanuel Moustgaard mindes i Filskov den 24. juli. Privatfoto
Den 24. juli er der er stort mindearrangement for Svend Immanuel Moustgaard fra Filskov, som faldt i invasionsdagene 1944. Hans nevø, Ole Kristian Moustgaard har skrevet om sin farbror.

Filskov: Den 6. juni 2019 var det 75 år siden, invasionen (D-dag) blev startet. Tusindvis døde i de første mange dage af invasionen, og en af dem var Svend Immanuel Moustgaard, fra Filskov, som meldte sig som frivillig til den Canadiske hær ”The Black Watch” i krigen mod nazismen. Han faldt i slaget ved Verrières Ridge i Nordfrankrig den 25. juli 1944.

Derfor arrangeres der en mindedag for Svend Immanuel Moustgaard den 24. juli klokken 19.00. Først i Filskov Kirke og dernæst i Viadukthallen i Filskov, hvor der vil være foredrag og fremvisning af dokumenter og effekter i forbindelse med Svend Immanuel Moustgaard. Det er Besættelsessamlingen Grindsteds Venner, De Danske Forsvarsbrødre, Sdr. Omme, Lokalhistorisk Arkiv i Filskov, Billund Kommunes museer samt efterkommere af Svend Immanuel Moustgaards familie, der vil stå for arrangementet.

Foredraget om Svend Immanuel Moustgaard liv og død fremføres af Ole Moustgaard, som er nevø til Svend, og som i tidens løb har samlet et meget stort arkivmateriale om ham.

Annonce
Mindestenen, der står i Canada, til ære for Svend Immanuel Moustgaard. Privatfoto

Nr. fire ud af 12

Lektor, cand.mag. i historie Jakob Tøtrup Kjærsgaard, som kender Nordmandiet invasionskyster særdeles godt i forbindelse med sit arbejde i Cultours.dk og som har skrevet bogen ”Den Røde Brænding”, vil komme ind på selve slaget ved Verrières Ridge, hvor Svend mistede livet. Det bliver et par spændende og minderige timer i både kirken og Viadukthallen i Filskov.

Svend Immanuel Moustgaard blev født den 22. januar 1901 i Moustgaarden, Filskov, som nummer fire i en søskendeflok på otte drenge og fire piger. Han voksede op på Moustgaarden og deltog i det daglige arbejde, og efter almindelig skolegang kom han på Grindsted Kost- og Realskole. I 1916 var han kostelev på skolen, og han fik en god eksamen.

Efter skolen i Grindsted, blev han uddannet indenfor kontorfaget og boede i Århus. Svend aftjente sin værnepligt i Århus i 1923, men i 1926 rejste han til Canada for at prøve lykken, idet han mente, der var bedre indtjeningsmuligheder derovre.

I august 1926 rejste han først til Harwich, dernæst til London og fra Liverpool til Quebec, hvor han ankom 14. august 1926. Han henvendte sig til Immigrationskontoret i Winnipeg, og det første job fik han i Saskatchewan i Canada.

Utaknemmeligt klima

Livet var hårdt for Svend i Canada. Han prøvede forskellige jobs i landbruget i et utaknemmeligt klima - hårde vintre og meget varme somre, hvor der kunne forekomme forfærdelige haglstorme. Målet var at tjene så mange penge, at han senere måske kunne rejse hjem igen til Danmark som en rig mand. Det var en umulig opgave i depressionens tid i både USA og Canada. Svend skrev 10 breve hjem til Moustgaarden i Filskov, hvor han fortalte om arbejdet og livet i det fremmede.

Det sidste brev hjem skrev han den 22. oktober 1927, hvor han skriver:

- Vi har haft et meget dårligt efterår og har kun kunnet tærske 15 dage af to måneder. Der er ikke de store penge at tjene ved det, men jeg har jo arbejdet på månedsgage hele sæsonen, så det berørte ikke mig. Jeg har ikke spor af nyt at fortælle. Det vilde Vesten er mere tam end det gamle Danmark og jeg vil slutte for denne gang. Fra denne dato - i oktober 1927 til familien den 18. oktober 1944 hørte om hans død - var der ingen forbindelse til ham, trods et ihærdigt forsøg igennem Røde Kors.

Politimester Dreyer fra Give overbragte familien budskabet. Ifølge de militære papirer fra Canada havde Svend i en 10 års periode brugt navnet Sven Johnson i stedet for familienavnet. Derfor var det nok svært at finde ham.

Mindepladen i Filskov Kirke. Privatfoto

Løj sig yngre

De militære papirer kunne også oplyse, at han i 1943 arbejdede i firmaet “Canadien Dock and Dredge Company,” i Montreal som smed. Han boede i en årrække hos en ven, Albert Fransen, St. Antoine, Montreal. Det var også her, Svend havde sin adresse og reference.

Svend meldte sig til militæret som frivillig allieret soldat i juni 1943, hvor han, for at få lov til at kæmpe løj sig tre år yngre.

Han meldte sig til regimentet The Black Watch, som er det ældste højlandregiment i Canada.

Efter endt træning i Canada blev han overført til England den 4. januar 1944. Han skulle egentlig have været afsted 18. december 1943. Her deltog han i træningsforløb til infanteriet.

Først en måned efter invasionen den 6. juni 1944 er han ankommet til Frankrig. Han ankom til Juno kysten 6. juli 1944.

Ifølge registreringen er han erklæret ”Missing 28. juli 1944”, men bliver registreret dræbt 25. juli 1944. Hvorfor datoen på mindepladen angiver 24 juli 1944, er en gåde.

De mange mindesten der er rejst til ære for de faldne soldater ved D-dag i 1944. Privatfoto

15 mand tilbage af 325

Ud fra de mange dokumenter, familien har fået tilsendt fra det Canadiske Ministerium og Det danske Konsulat i Canada, var det et frygteligt slag, Svend deltog i den 25. juli 1944 ved Verrières Ridge omkring byen Falaise.

Ifølge flere canadiske kommentarer til kamphandlingerne den 25. juli 1944 må de betegnes som nogle af de mest katastrofale for canadiske styrker i 2. verdenskrig. Ved angrebet på tyske styrker om morgenen satte regimentet Black Watch 325 mand ind, og om aftenen var der 15 mand tilbage. 100 var blevet dræbt, og de øvrige var såret eller taget til fange.

Af alle faserne i planen var det fase 3, som formentlig krævede den mest præcise timing. To tidligere forsøg, begge udført af Essex Scottish Regiment og South Saskatchewan Regiment, var endt i et blodbad.

Uheldigvis for Black Watch gik det galt fra starten. Deres panser og artilleristøtte dukkede aldrig op, eller da den gjorde, blev den skudt i smadder, og de var fire timer forsinkede, da de nåede deres samlingsområde ved St. Martin. Black Watch løb ind i kraftig tysk modstand, da de rykkede fra Hill 61 til landsbyen.

Beskydning fra tre sider

Ved angrebet på Verrières højderyggen blev de udsat for beskydning fra tre sider.

I løbet af få minutter var kommunikationen blevet afbrudt, og Black Watch mistede alle undtagen 15 af sine angribende soldater. Det var den blodigste dag for de canadiske styrker siden starten.

Rapporten er først skrevet 9. oktober 1944. Af rapporten fremgår det, at Svend er savnet. Svend vil blive begravet nær det sted, han er faldet.

Familien ansøgte om hjemtagelse af Svends lig, men det blev afslået, selvom Svend stadig var dansk statsborger.

Borgere i Filskov og omegn samt Forsvarsbrødrene i Sdr. Omme og omegn ønskede en mindeplade opsat for Svend Immanuel Moustgaard. Forsvarsbroderforeningens formand, overbetjent N.C. Nielsen og lærer Anders Michael Andersen, Filskov, indbragte for bestyrelsen et forslag om at hædre den faldne soldat Svend Immanuel Moustgaard ved at sætte ham et minde i hans fødesogn.

Mindeplade i kirken

Forsvarsbrødre-foreningen i Sdr. Omme indkaldte til møde og ved den årlige generalforsamling vedtog man dette, og nedsatte et udvalgsarbejde på at få en mindeplade opsat i kirken.

Forsvarsbrødrene satte en indsamling i gang, og i juli 1947 rejste daværende førstelærer Anders Michael Andersen til kirkeministeriet i København for at rykke for en godkendelse til en mindeplade.

Det nedsatte udvalgs arbejde blev så den smukke mindeplade i kirken.

Svend blev tildelt Hans Majestæt Kong Christians den tiendes fortjenstmedalje (Posthumt) og flere krigsmedaljer, som kan ses på Lokalarkivet i Filskov.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Rockerrapperen A'typisk droppet fra plakat til koncert i Løget

Portræt For abonnenter

Socialdemokratisk borgmesterkandidat kæmpede partiets sag på gadeplan allerede som to-årig

Annonce