Annonce
Navne

Mindeord: Karen var sådan et fint og dannet menneske, lille og spinkel af skikkelse, men med et stort og rummeligt hjerte

"Karen var et stilfærdigt menneske, men med et muntert og varmt gemyt, hurtig til en lille kvik bemærkning og altid med et glimt i øjet", lyder det i mindeordene om Karen Jensen fra naboerne Ingeborg og Carl Lomholt i Egebjerg Bakke, der er en afdeling i Andelsboligforeningen Odinsgaard. Privatfoto

Mindeord: Ingeborg og Carl Lomholt, Egebjerg Bakke, Egebjerg, Horsens, har skrevet mindeord om naboen Karen Jensen:

Søndag 21. marts døde Karen Jensen, Egebjerg, i en alder af 92 år.

I mange år drev Karen sammen med sin mand, Villy, en gård i Lundumskov, hvor deres fire børn voksede op.

De mistede dog sønnen Carsten som 11-årig ved en traktorulykke nær hjemmet. Den sorg måtte Karen bære resten af sit liv, først sammen med sin mand, som døde i 2011. Siden har hun haft varm støtte og megen glæde af sine tre andre børn og svigerbørn samt en stor flok børnebørn og oldebørn.

Efter at have afhændet gården flyttede Karen til lejligheden på Gl. Kirkevej.

Ved siden af mange opgaver i hjemmet arbejdede Karen som syerske i en manufakturvirksomhed i Horsens, indtil hun gik på pension.

Hun elskede at sy og lave fint håndarbejde og har dermed glædet utallige mennesker, både børn og voksne i og langt uden for familien.

Bogstavelig talt syede og strikkede hun dag og nat, indtil hun få dage før sin død besvimede med et håndarbejde i hænderne.

For tre et halvt år siden flyttede vi ind i lejligheden ved siden af Karens. Hun bød os straks hjerteligt velkommen, og naboskabet blev til et personligt venskab.

Karen var et stilfærdigt menneske, men med et muntert og varmt gemyt, hurtig til en lille kvik bemærkning og altid med et glimt i øjet.

I sine yngre år elskede hun at spille på harmonika sammen med Villy.

Hun var meget afholdt af alle beboere her i ejendommen og havde adskillige gode kontakter i det omliggende kvarter.

Da hun hørte om vores virke som frivillige i Kirkens Korshærs varmestue i Horsens, gav hun sig til at strikke sokker til de hjemløse og udsatte, som samles dér.

Sokkerne blev lagt frem på et bord i varmestuen, hvor gæsterne hver især bare kunne tage et par med. Det gjorde de med stor taknemmelighed.

Og ikke sjældent ringede Karen på vores dør for at aflevere en hundredkroneseddel til varmestuen, altid med den beskedne bemærkning, at det bare var en lille skilling, hun havde til overs.

Karen var sådan et fint og dannet menneske, lille og spinkel af skikkelse, men med et stort og rummeligt hjerte, især for børn og andre småfolk i og uden for samfundet.

Hun bliver mindet med ære og taknemmelighed.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce