Annonce
Navne

Mindeord: - Vi vil alle huske Evan som en livgivende og engageret person

78-årige Evan Pedersen fra Egebjerg, Horsens, døde på hospice i Vejle omgivet af sine nærmeste, der tæller kone, fire børn, fire svigerbørn, 11 børnebørn og to oldebørn. Privatfoto
Han blev en stor del af et dansk erhvervseventyr, Velux, og gennem mange år var det ansvaret for den samlede kvalitetsudvikling, som blev hans arbejdsmæssige varemærke, lyder det i mindeordene om Evan Pedersen.

Mindeord: Helge Østergaard, Gl. Rye, har skrevet mindeord om Evan Pedersen, Egebjerg, Horsens, der blev 78 år.

Evan Pedersen blev født i Løkken og boede i først Nr. Lyngvig og siden i Skibbild ved Herning.

Efter præliminæreksamen og en uddannelse som maskinarbejder begyndte han på maskiningeniør-studiet i Odense, hvortil han flyttede med kæresten Birte, som han havde mødt til bal i Skibbild.

Annonce

De blev gift i 1964 og fik datteren Karina.

Studiet blev overstået, men selv med en eksamen som maskiningeniør i hånden var der ikke mange jobs i Odense og omegn. Evan drog mod hovedstaden til et job hos B&W.

Niklas blev født, mens Køge var familiens udgangspunkt.

Fik job i Østbirk

I 1971 flyttede de til Egebjerg, Horsens, som lå tæt på Evans nye job hos Østbirk Bygningsindustri.

Evan blev en stor del af et dansk erhvervseventyr, Velux, og gennem mange år var det ansvaret for den samlede kvalitetsudvikling, som blev Evans arbejdsmæssige varemærke.

I forbindelse med at Velux voksede i udlandet, blev det Evan, som var med til at starte nye lokationer op, og derfor blev det til rigtig meget rejseaktivitet rundt i verden. I starten var det flere uger ad gangen, når der skulle startes en fabrik op fra bunden.

Når Evan var udrejst, var det Birte, som tog den hjemlige tørn, samtidig med at hun også løbende uddannede sig. Børneflokken voksede med Tatiana og Varinka, født i henholdsvis 1974 og 1978. Nu var der fire stiklinger, som blev det udtryk, som Evan brugte om sine børn.

Birte og børnene havde en meget central rolle i Evans tilværelse. Efterhånden som børnene blev større, kom der svigerbørn, børnebørn og oldebørn til, og hver især blev denne paraply af stiklinger til en meget frodig og levende organisme, som Evan fulgte og støttede op om i enhver henseende.

Hans oprigtige interesse for alles ve og vel lå såvel ham som Birte meget på sinde.

Evan var også en person, som engagerede sig i det samfund, han var en del af. Der er blevet brugt tid på skolenævn, sportsklubben og de senere mange år på Sct. Georgs Gilderne.

Fra mindeordene

Evan var også en person, som engagerede sig i det samfund, han var en del af. Der er blevet brugt tid på skolenævn, sportsklubben og de senere mange år på Sct. Georgs Gilderne. Her kunne Evan være med til at lave forskellige tiltag, som de unge spejdere kunne få glæde og nytte af.

Igen var det oprigtig interesse for at få noget til at lykkes, som var drivkraften, og glæden ved at få noget ud af fællesskabet, som andre også kunne bruge, var også her essensen i arbejdet.

Annonce

Også ud i verden i ferierne

Selvom Evan rejste meget arbejdsmæssigt, var det også det, som rigtig mange ferier er blevet brugt til. Sammen med Birte og børnene er mange somre blevet nydt under sydens solstråler, som teltfamilie blev mange lande besøgt, og så sent som forrige år var det også teltferie i forbindelse med et barnebarns konfirmationsfest, som blev afholdt i Frankrig.

Sammen har Evan og Birte også gennem tiden besøgt flere "eksotiske" rejsemål.

Når fritiden ikke var beslaglagt af gøremål, nød Evan og Birte i mange år deres sommerhus i Vejers. Hele familien har gennem de sidste mange år nydt at mødes der.

Annonce

Gav gode, saglige tilbagemeldinger

Evans nysgerrighed overfor andre mennesker var også et gennemgående træk hos ham. Det var ikke fine titler eller høje stillinger, som var afgørende, men den enkelte person som menneske var noget, som kunne få spørgelysten til at blomstre.

En oprigtig interesse i det, som den enkelte lavede - om det var uddannelse eller arbejde gjorde ikke nogen forskel, bare at den enkelte selv kunne se sig i det, som de laver og trives med det, var noget, som lå Evan meget på sinde.

Ikke mindst hvad stiklingerne havde gang i, var noget, som blev fulgt med stor interesse, og hvis nogen søgte gode råd, var det absolut også her, man kunne få hjælp med at få belyst tingene.

Gode, saglige tilbagemeldinger var varemærket, og Evan var heller ikke bange for at melde uenigheder omkring tingene ud, men altid med en konstruktiv tilgang til det videre forløb for den enkelte.

Annonce

Detaljernes og symbolernes mand

Den oprindelige uddannelse som maskinarbejder var baggrund for Evans praktiske evner. I 1992 byggede Evan og Birte sammen med Karina og hendes mand et nyt sommerhus i Vejers helt fra bunden. Dette års samarbejde var noget, som ofte blev snakket om, og Evan ville gerne have vist sin far, som selv havde arbejdet som tømrer, at han havde været med til at bygge et helt hus.

Evan var detaljernes og symbolernes mand, og rigtig mange træting er blevet lavet i værkstedet gennem tiden. Mange har gennem årene været til skønne fester med Evan og Birte, hvor f.eks. bordkort var håndlavede små træmænd med sirlig skrift.

Familie, børn og børnebørn har ved festlige lejligheder fået overdraget små drejede ting som symbol på dette og hint. Overdragelserne er ofte foregået i forbindelse med nogle gode personlige taler, som også var en af Evans store varemærker.

Der er ikke mange lejligheder, hvor Evan ikke har holdt en tale for en person, eller omkring en sag, som fortjente at få nogle gode ord med på vejen.

Annonce

Kæmpede frem mod det næste mål

Gennem mange år har Evan været samlingspunktet, og selv efter han for et års tid siden fik konstateret kræft, var han målsat med, hvad han ville have ud af tilværelsen.

Han kæmpede sin helt egen kamp frem mod det næste mål, som han også skulle have med på livs-cv'et.

Vi har alle gennem det sidste år haft rigtig mange positive timer sammen med Evan, og alle har støttet fantastisk op omkring det praktiske i den sidste tid.

Evan sov stille ind på hospice i Vejle omgivet af sine nærmeste, og vi vil alle huske ham som en livgivende og engageret person, som har været med til at sætte rigtig meget i gang, som vi andre kan drage nytte af i fremtiden.

Evan efterlader sig sin kone, fire børn, fire svigerbørn, 11 børnebørn og to oldebørn.

Æret være Evans minde. (Forkortet, red.)

Annonce
VEJLE For abonnenter

Sådan oplevede nybegynderen Lance Luscombe valget: 'Jeg mødtes med Dan Arnløv og oplevede en politiker, som var helt rundt på gulvet og pludselig undsagde de fælles politiske projekter'

Danmark

Mandagens coronatal: 7146 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Smittetallene er på himmelflugt efter stor julefrokostweekend: Flere end 400 nysmittede den seneste uge

KONKURRENCE For abonnenter

Spær øjnene op og find fem fejl: Hvis du har heldet med dig, kan du vinde gavekort til byens butikker

VEJLE

Rosborg-fest endte i maste elever og afblæst Lord Siva-koncert: 'Jeg tror, det er elevernes reaktion, at vi har været lidt for overforsigtige, bare fordi der er væltet et par piger'

Navne

Jens Jørgen måtte køre B&B videre, da konen Inger gik bort: Nu har han sørget for folks bondegårdsferier i et kvart århundrede

Dall: Støttepartierne lagde regeringen i benlås og fik deres finanslov

Vejle For abonnenter

336 kvadratmeter lejlighed solgt for solgt for 8.300.000 kroner: Her er ugens bolighandler i Vejle Kommune

Navne

Horsens-virksomhed med base i NRGi House får ny topchef

Vejle

Gymnasiefest gik galt, da adskillige elever faldt og blev mast under koncert med prisvindende sanger: 'Det var ikke et sikkert sted at være'

Flertal finder penge til bedre forhold for fødende efter tre år

Erhverv

Tilbage til den kreative legeplads: Peter og Ole vil lave Danmarks bedste mikropølsemageri

Erhverv For abonnenter

19 måneder var nok: Nystartet vognmand sælger sin virksomhed efter et år med voldsom vækst

Alarm 112

Transformator brød i brand: Ingen forstyrrelse i elforsyningen

Annonce