Annonce
Billund

Mindre god 'forpremiere' inden kampe mod tophold

GGIF'erne fordeler normalt målene godt imellem sig, omend nogle spillere ofte går igen blandt de mest scorende. En af dem er bagspiller Daniel Jørgensen, som blev sit holds topscorer mod Sydhavsøerne med seks mål. Arkivfoto: John Randeris
Det er blevet til to nederlag i de seneste tre kampe, hvor Grindsted har haft pæne vinderchancer. Kampen mod Sydhavsøerne blev lige så uforudsigelig som hjemmekampen mod HEI Skæring.
Annonce

Grindsted: Efter den flotte start på sæsonen er GGIF Håndbold kommet mere ned på jorden igen. I forrige weekend blev det til et lettere overraskende hjemmebanenederlag til HEI Skæring, som Grindsted-spillerne til gengæld få dage senere - i midtugen - fik revancheret med en klar sejr over Nyborg.

Søndag rendte holdet dog igen ind i ét af den slags ærgerlige nederlag, hvor sejren lige så godt kunne være gået de blåblusede spilleres vej.

Holdet var denne gang på langfart til Maribo, hvor Team Sydhavsøerne tog imod, men intet tydede fra kampens start på, at gæsterne havde stive ben ovenpå en efter danske forhold ganske lang bustur. Grindsted scorede således syv af kampens første ni mål, og efter 20 minutter var føringen mere end intakt ved stillingen 7-13.

Hjemmeholdet fik dog hentet lidt ind i halvlegens sidste 10 minutter, så pausestillingen blev 12-15, og faktisk skulle ø-boerne kun bruge fire minutter af 2. halvleg på at skabe balance i regnskabet.

Annonce

Mangler rutine

Herfra bølgede føringen i en periode frem og tilbage, og selvom hjemmeholdet scorede fem mål på stribe midt i halvlegen, formåede gæsterne at komme tilbage, da Thomas Theilgaard udlignede til stillingen 26-26 med knap fire minutter tilbage på lystavlen.

Kampens sidste tre mål gik dog til ø-holdet, og dermed måtte de blåblusede gæster vende hjem til fastlandet uden yderligere point på kontoen.

- Det bliver en lidt underlig kamp, for med den hurtige føring er det som om, at vi begynder at forsvare den, og det er min fornemmelse, at vi på den baggrund bliver en smule passive i alt, hvad vi foretager os, siger Grindsted-træner Flemming Pedersen, som naturligvis ærgrede sig over udfaldet af den tætte kampafgørelse:


Det bliver en lidt underlig kamp, for med den hurtige føring er det som om, at vi begynder at forsvare den, og det er min fornemmelse, at vi på den baggrund bliver en smule passive i alt, hvad vi foretager os.

Flemming Pedersen, træner GGIF


- Ved 26-26 brænder vi på et tomt mål, så de sidste minutter irriterer mig, men omvendt tager jeg det hele forholdsvis roligt, fordi vi skal lære at spille i 1. division og have noget mere rutine. Mange af de hold, vi møder, har meget mere erfaring end os.

Annonce

Svære kampe i sigte

De kommende dage og træninger skal gå med at fordøje nederlaget og kigge frem mod et kampprogram, som på papiret ikke kan se sværere ud, da det således byder på divisionens øjeblikkelige top-3.

- Vi har endnu ikke prøvet at blive spillet ud af banen i 1. division, og vi kommer ikke til at lægge os ned. Vores mål er at spille så mange kampe som muligt, hvor vi har en reel chance for at vinde. Lur mig, om ikke der i mindst én af de kommende tre kampe åbner sig en mulighed for point, og det skal vi være klar til at udnytte, siger han.

Det første af topholdene forude er Skive på lørdag klokken 15 i Magion, som Flemming Pedersen vurderer er rækkens bedst spillende hold.

- De spiller meget underholdende og har været i 1. division gennem mange år - sidste år som tophold. Så det kan godt være, at vi spiller en god kamp og alligevel ender med at tabe til dem, men der er jo sket overraskelser før, siger GGIF-træneren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Politikerne har været til terminsprøve: Læs, hvad de siger til karaktererne

Annonce