Annonce
Kultur

Mindre papirarbejde: Udvalg forsøger at stoppe specialtilbuds amokløb

Det er ikke den dybe tallerken og heller ikke hele løsningen. Men byrådsmedlem Torben Elsig Pedersen (R) mener, at det dog er et skridt på vejen, at børne- og familieudvalget har besluttet at flytte indsatsen og de ansatte tættere på børnene i dagtilbuddene fremfor at bruge dem på papirarbejde og diagnosebeskrivelser. Foto: Leif Baun
Politikerne i børne- og familieudvalget ved godt, at der ikke er flertal i byrådet for at eftergive udvalget store millionbeløb, fordi udgifterne til specialtilbud uden for folkeskolen går amok. Nu forsøger de med en ny strategi.
Annonce

Vejle: "Stærkere børnemiljøer". "Fællesskab der rykker".

Det er et par af nøgleordene i en ny strategi for tilbuddene på dagtilbudsområdet, som børne- og familieudvalget under Vejle Byråd har vedtaget.

Baggrunden er, at forbruget af specialtilbud er stedet kraftigt i de sidste tre år. Det er et økonomisk problem. Men det er også i modstrid med det børnesyn, som Vejle Kommune gerne vil være kendt for.

- Vi har arbejdet med inklusion i mange år. Men vi kan se på tallene, at vi skal gøre det på nye måder af hensyn til de børn, der er i det. Vi sender for mange børn væk fra almenskolen og over i specialtilbud. Det duer ikke. Kun fire procent kommer tilbage igen. Under halvdelen af dem, der kommer i specialtilbud, får en ungdomsuddannelse. Men der er jo ikke specialtilbud i resten af livet, siger formanden for udvalget, Torben Elsig-Pedersen (R).

Der er selvfølgelig fortsat børn, der skal være på Skovagerskolen i Jelling eller i særlige tilbud på skolerne i Skibet og Mølholm.

- Hvis vi skal holde flere børn i den almene skole i nærheden af børnene, så er vi nødt til at komme med et tilbud, der gør, at de kan være der. De skal være tættere på deres nærmiljø og kammerater. De skal holdes i deres lokale fællesskab og nærsamfund. Vi skal finde et tilbud, der ligger mellem almenskolen og det meget specialiserede tilbud. Det kræver en helt ny tankegang og er store ting, der ikke ændres fra den ene dag til anden, noterer Torben Elsig-Pedersen.

Vi ser flere børn i børnehaverne, der har det svært. Så det er ikke kun folkeskolereformen, der er forklaringen på situationen.

Torben Elsig-Pedersen

Annonce

Mere praksis, mindre papir

En stor forandring vil blive, at der skal bruges mindre tid på at beskrive hvert enkelt barns udfordringer i lange visitationsforløb og mere tid på at finde fælles løsninger ude i dagtilbuddene. Det kaldes ”mere praksis, mindre papir”.

- Vi vil gerne væk fra at gå efter en diagnose og papirarbejde. Vi vil hellere have handling frem for udredninger og beskrivelser. De ting tager tid fra børn, og der kan gå halve år og mere, før der sker noget hos barnet. Det skaber frustrationer. Nu fjerner vi stillinger, hvor den ansatte brugte meget tid på landevejene for at køre rundt. Det drejer sig om 6,5 årsværk eller cirka tre millioner kroner. Vi prøver at flytte ressourcer ud, hvor børnene er, forklarer formanden.

Annonce

Udgifter skal under kontrol

I et forsøg på at bringe udgifterne under kontrol reduceres muligheden for at søge midlertidig opnormering til kun at gælde børn med fysiske handicap eller diagnosticeret sygdom. Muligheden for at søge pædagogisk vejleder bortfalder. De herved frigjort penge tilføjes institutionerne ved omplacering af medarbejdere. Torben Elsig-Pedersen erkender dog, at det samlede problem ikke kan løses inden for den økonomiske ramme, der er. Derfor bliver det heller ikke sidste gang, der skal tales om området i forbindelse med budgetforhandlingerne i byrådet. Fordi den opgave, kommunen skal løse, har ændret sig.

Belastende tal

I 2015 var der 613 børn i specialtilbud i Vejle Kommune.

I 2019 er tallet steget til 837 børn.

Specialtilbud koster 250-300.000 kroner pr. elev.

En almindelig folkeskoleplads koster til sammenligning under 60.000 kroner.

Udgiften til området er steget fra 140 til 182 millioner kroner.

Byrådet har tilført ekstra midler, men de udhules, fordi der reguleres modsat på grund af faldende elevtal i skolerne. Det samlede resultat af de stigende udgifter til specialtilbud er en udhulet økonomi i folkeskole og børnehaver.

Når først børnene er kommet i specialtilbud væk fra deres normale skole, kommer kun fire procent af dem tilbage til deres skole.

Annonce

Ikke skolereformens skyld

Man kan spørge sig selv, hvorfor man ser flere børn med hjælp behov. Torben Elsig-Pedersen er kommet frem til flere bud på forklaringer, for der er ikke en enkelt årsag til udviklingen. Men dagtilbuddene afspejler det præstationssamfund, vi er havnet i.

Så kan der være en forældretilgang, hvor man fjerner alle forhindringer for sine børn, så de ikke lærer at blive robuste og vedholdende.

En del børn mangler selvkontrol. Måske som følge af dårlige søvnrytmer på grund af det store forbrug af ipads og mobiler.

Andre forklaringer kan være skilsmisser, for tidligt fødte børn, fritid uden natur – man ser ikke børn ude i det åbne rum længere – som Torben Elsig-Pedersen siger (R) og tilføjer:

- Vi ser flere børn i børnehaverne, der har det svært. Så det er ikke kun folkeskolereformen, der er forklaringen på situationen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Husk at sortere: Eksplosion i skraldebil skyldtes gasflasker

Danmark

Søren Brostrøm øjner smittens skyer over efteråret - og en fremtid med mere hygiejne

Annonce