Pædagogernes fagforening, Bupl, har flere gange efterspurgt en lempelse af pasningsgarantien - en såkaldt nødbremse.
Det skal gøre, at antallet af børn i daginstitutioner eksempelvis kan begrænses, hvis personalet er hårdt ramt af coronasituationen.
Men den nødbremse er der allerede i loven, slår børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) nu fast.
Og hun opfordrer kommunerne til at bruge den, når det er nødvendigt. For når Bupl efterspørger løsninger, må det ifølge hende betyde, at nødbremsen ikke bliver brugt tilstrækkeligt.
- De steder, hvor det ikke er muligt at få hverdagen til at hænge sammen, er der mulighed for at bruge en nødbremse.
- Det vil sige, at når alle andre muligheder er udtømte – når der ikke er vikarer at få, og rigtig mange har sygemeldt sig, så findes den nødbremse. Derfor herfra en opfordring til, at kommunerne bruger den nødbremse, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
Først og fremmest skal kommunerne dog forsøge at løse udfordringen med personalemangel. Her nævner ministeren, at nogle kommuner eksempelvis laver interne vikarkorps.
Kan der stadig ikke findes personale nok til at sikre børnene den nødvendige tryghed, kan nødbremsen komme i spil.
Rosenkrantz-Theil mener, at den nuværende mulighed i lovgivningen er tilstrækkelig. At lempe pasningsgarantien er ikke en bedre løsning.
- Vi skal passe på med, at vi ikke får taget et redskab i anvendelse, som gør tingene endnu mere uforudsigelige og usikre for forældre og børn.
- Det er min opfattelse, at den mulighed giver alt for meget uro i institutionerne. Hvem skal beholde børnene hjemme, og hvor længe skal de det?
Lovgivningen siger, at ingen institutioner "kan forpligtes til det umulige". Det kan eksempelvis være, hvis der er så mange sygemeldte ansatte om morgenen, "at det er uforsvarligt at modtage børn som sædvanligt".
Her skal kommunen dog have afsøgt alle muligheder for at skaffe ekstra hænder, før nødbremsen kan tages i brug.
Men lovgivningen siger ikke noget om, hvor længe en sådan "helt ekstraordinær situation" varer.
Derfor opfordres kommunerne af ministeren til at bruge deres sunde fornuft.
- Der er ikke en præcis ramme for, hvad man skal og ikke skal og må og ikke må. Det er, fordi formuleringen i loven er sådan, at ingen kan forventes at forvalte det umulige. Det er svært at definere, om det er umuligt i to timer eller tre dage, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
Ministerens udmelding skuffer Bupl-formand Elisa Rimpler. Institutionerne kan kun planlægge fra dag til dag, hvis der ikke lempes på pasningsgarantien, lyder det.
Hun efterlyser, at ministeren tager politisk ansvar.
- Vi har brug for mere end en dag til dag-løsning. For hvis personalet er lagt ned af corona om mandagen, så er de det nok ugen ud. Vi har brug for at skabe ro i institutionerne, så jeg ville ønske, at ministeren ville tage bestik af situationen og lytte til, hvad vi siger, siger Elisa Rimpler.
Torsdag viste en undersøgelse fra Bupl, at fire ud af fem institutionsledere har meldt om coronasmitte blandt personalet i løbet af de seneste syv dage.
Næsten en tredjedel af landets daginstitutioner har i løbet af den seneste måned set sig nødsaget til at bede forældre om at holde deres børn hjemme eller hente dem tidligt.
/ritzau/
