Annonce
Danmark

Minister: Regionerne afsporer debatten

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) afviser kritikken fra Stephanie Lose (V). En kritik, som ifølge ministeren afsporer debatten om sundhedsudspillet. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) afviser kritikken og mener, at partifællen Stephanie Lose, Danske Regioners formand, afsporer debatten om regeringens sundhedsudspil, når hun giver udtryk for, at en nedlæggelse af regionerne ikke vil ændre på, at der er forskel på operationsventetider fra landsdel til landsdel. En forskel, som sundhedsministeren i såvel Berlingske Tidende mandag som avisen Danmark lørdag har brugt som argument for regionernes nedlæggelse som en del af regeringens nyligt fremsatte sundhedsudspil.

På grund af mødeaktivitet mandag har sundhedsministeren ikke haft mulighed for et interview med avisen Danmark, men i en email, som ministeriets presseafdeling har fremsendt, fastholder hun, at regeringen med sit udspil sikrer, at patientrettigheder kommer til at fungere i hele landet.

- Jeg synes, det er ærgerligt, at regionerne forsøger at afspore debatten, for situationen i dag er jo desværre den, at for mange patienter venter for længe, og for mange patienter oplever, at det er svært at navigere i sundhedsvæsenet. Det er for svært at finde ud af, hvilke rettigheder, man egentlig har. Derfor vil vi i regeringen have klare patientrettigheder, og vi vil sikre, at de eksisterende rettigheder fungerer som de skal - i hele landet. Samtidig vil vi give styrkede rettigheder på flere områder, skriver Ellen Trane Nørby.

Regionerne har desværre ikke formået at hjælpe patienterne det sted hen, hvor ventetiden er kortest - det kunne jo være i en anden region. Den slags silotænkning er en af grundene til, at ventetiderne ikke er blevet nedbragt ordentligt alle steder i landet.

Ellen Trane Nørby (V), sundhedsminister
For mange patienter venter for længe, og for mange patienter oplever, at det er svært at navigere i sundhedsvæsenet, mener Ellen Trane Nørby (V).

Silotænkning

Hun fastholder, at regionerne hidtil har ansvar for, at ventetiderne ikke er nedbragt i et et omfang, som de bør:

- Regionerne har desværre ikke formået at hjælpe patienterne det sted hen, hvor ventetiden er kortest - det kunne jo være i en anden region. Den slags silotænkning er en af grundene til at ventetiderne ikke er blevet nedbragt ordentligt alle steder i landet.

- Det er ikke godt nok for patienterne. Derfor vil vi med sundhedsreformen sikre, at patientrettighederne overholdes fremover og sikre, at man som patient ikke bliver efterladt på ventelisten på grund af regional systemtænkning, lyder det fra sundhedsminister Ellen trane Nørby.

Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Se billederne: Spotlight samlede børn fra Vejles skoler til fest, musik og fremtids-kig

112

Campinghytten var fuld af tyvekoster: Retten udviste de to gerningsmænd

Annonce