Annonce
Danmark

Minister udskyder rejser til Grønland på grund af svindelsag

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Forsvarsminister Trine Bramsen (S) aflyser rejse mandag og tirsdag til Grønland for at få klarhed i svindelsag
Annonce

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) udskyder sin rejse til Grønland som følge af den verserende sag om manglende kontrol og svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

Det skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse fik fredag hård kritik fra Statsrevisorerne og Rigsrevisionen, og derfor aflyser ministeren sit planlagte besøg mandag og tirsdag i Grønland for at få klarhed i sagen.

- Der er rettet en meget alvorlig kritik mod Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

- Det er en sag, som jeg tager dybt alvorligt - og som jeg hurtigst muligt ønsker at nå til bunds i og rydde op efter. Det samme gælder ministeriets håndtering af sagen, siger Trine Bramsen.

Hun skulle have besøgt danske soldater og mødtes med grønlandske politikere i Grønland. Turen forventes at gennemføres i det nye år i stedet.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse servicerer myndigheder under Forsvarsministeriet ved at levere og udvikle de fysiske rammer.

Styrelsen er fanget i en sag om to ansattes mulige millionsvindel i forbindelse med indkøb, som kom til offentlighedens kendskab torsdag.

En whistleblower er stået frem og har fortalt om, hvordan han forsøgte at råbe sin egen virksomhed og systemet op, da han faldt over uregelmæssigheder.

I en rapport har Rigsrevisionen fundet fejl i 54 ud af 64 undersøgte indkøb.

Som eksempel brugte Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse 291 millioner kroner i december 2018, hvilket er over halvdelen af budgettet for hele året.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse brugte i 2018 cirka 590 millioner kroner på at gennemføre vedligeholdelsesprojekter på Forsvarsministeriets bygninger og anlæg i Danmark.

/ritzau/

Pressemeddelelse fra forsvarsministeriet
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Messerschmidt bliver forfremmet: Afløser Espersen som næstformand i DF

Annonce