Annonce
Kultur

Miraklet på heden er ved at blive kvalt i krav om mere forskning

Give-Egnens Museum er uløseligt forbundet med Falk Mikkelsen. Hans formidlingsevne og fortælleglæde er smittet af på alt og alle i og omkring museet og heldigvis kan museet statdig trække på ham, når der eksempelvis er sommerskole. Arkivfoto: Børge Larsem
Give-Egnens Museum fylder i år 50 år. Årsskriftet for 2019 er netop sendt ud til medlemmerne af museumsforeingens medlemmer. De kan blandt andet glæde sig over en hyldest til jubilaren fra kollega.
Annonce

Give: Der er en glædelig spænding i at åbne et nyt årsskrift fra Give-Egnens Museum.

Hvad giver de os i år mulighed for at læse og lære om vores egn, om vores fortid og dermed ikke mindst om os selv? Årsskriftet skuffer naturligvis heller ikke i år.

Her er spændende læsning i forbindelse med et andet jubilæum, 75 året for besættelsens og fire måneder senere anden verdenskrigs ophør. "Franskmændene i Vonge" hedder historien om to mænd fra Alsace, der blev indrulleret i den tyske hær som soldater og endte i Danmark, hvor de deserterede og knyttede livsvarige venskaber med folk i Vonge og på Giveegnen.

Her er også erindringer fra Tinnet Vestergård. Det er et uddrag af de erindringer, Jens Laursen nedskrev i 1980. Han blev født i 1913 og døde i 1987. Det er en slags anskuelsestavle over forholdene på landet i starten af 1900-tallet, både derhjemme på Tinnet Vestergård og da Jens Laursen kom ud at tjene.

Og så er der lige et 400 års tilbageblik på Hastrup Mølle. I forbindelse med tilbageflytningen af Skjern Ås løb i 2018 blev der foretaget en del udgravninger for at finde "tilbage til møllens rødder". Møllen er ikke længere i drift som mølle, men dele af dens historie rulles ud i årsskriftet.

Problemet i dansk museumsverden er i dag ikke støv. Problemet er langt snarere sterilitet, elfensbensbyggeri og selvhøjtidelighed. At museerne ophøjer sig til steder, hvor historierne så at sige skabes for derefter at blive præsenteret for museumsbrugerne. Herved brydes alliancen mellem subjekt og objekt. Mellem dem, der formulerer historien og dem, det handler om.

Keld Dalsgaard Larsen

Annonce

Miraklet på heden

Og så er der selvfølgelig også en artikel om 50 års jubilaren selv: Give-Egnens Museum. Den artikel er skrevet af museumsinspektør Keld Dalsgaard Larsen fra Silkeborg Museum.

"Miraklet i Give" kalder han sin artikel og som titlen antyder, er han meget begejstret for GEM og for det arbejde, der er blevet, og fortsat bliver, udført på museet.

- Jeg har fulgt jubilaren gennem mange år, dels som professionelt museumsmenneske og dels som privatmand, og jeg vil bruge anledningen til at reflektere over miraklet i Give. Hvori består det? Hvordan kunne det ske? Hvad var den samfundsmæssige, museale og menneskelige kontekst for dette forbløffende, livskraftige kulturhistoriske museum på den jyske hede side om side med velfærdssamfundets folkeskole og sygehus, skriver Keld Dalsgaard Larsen i sin indledning.

Mirakler behøver ikke have noget religiøst i sig, selv om især den katolske kirke næsten er bygget på mirakler. Et utal er kirker er blevet bygget, hvor ikke mindst jomfru Maria har vist sig for mennesker.

Men der skal være nogle jordnære forudsætninger til stede, som sammen med en eller flere tilfældigheder kan udløse miraklet.

Annonce

Falk Mikkelsen

Ifølge Keld Dalsgaard Larsen var kommunalreformen i 1970 og den økonomiske vækst i "de glade 60ere" nogle af forudsætningerne og en lærer ved navn Falk Mikkelsen den udløsende faktor for miraklet på heden.

Tilfældigheden var en opgave, som Falk Mikkelsen i 1970 gav sine elever i 10. klasse.

- De unge mennesker på vej ud i verden får til opgave at dokumentere og berette om deres ”hjemstavn”, om den lokalitet, den virkelighed, hvorfra deres verden går. Det griber om sig. Det ene spørgsmål afløses af det næste. Gamle ting kommer frem fra loftet, skuffer og gemmer. Skriftligt materiale inddrages. Billeder findes frem. Forældre og bedsteforældre involveres automatisk. Dette ungdommelige og pædagogiske udgangspunkt er vigtigt til forståelsen af miraklets iboende kim, skriver Keld Dalsgaard Larsen.

Han konstaterer, at historien kunne være endt med afslutningen af et vellykket skoleprojekt. Men samlingen af genstande endte ikke blot som støvsamlere i kælderen under skolen: Den blev ved med at inspirere og også engagere de kommende årgange og involverede på den måde flere og flere af egnens borgere.

Annonce

Fortælle og formidle

- Alle fik ejerskab til historien. Til at skabe og formidle den. Det ene tog det næste. Projekter, indsamlinger af genstande, fotografier og mundtlige beretninger, udstillinger, historiske optog, byvandringer og meget andet var veje til historien. Og historien skulle ikke kun opfattes med forstanden eller øret eller øjnene – den kunne også formidles og forstås gennem munden! Når voksne og børn havde smagt brødbudding med saftsuppe, fedtemadder eller varme vafler, gav det også en historisk indsigt. Historieglæden smittede, flere og flere blev involveret, og denne historiske medleven materialiserede sig i et egentligt museum. Først i skolens kælder og siden på en gård i byens udkant. GEM blev en realitet med Falk Mikkelsen som den skabende kraft, konstaterer Keld Dahlsgaard Larsen.

Det er med andre ord GEMs fortælleglæde og evne til at formidle viden om genstandene, der ifølge Keld Dalsgaard Larsens opfattelse er miraklets kim. Kommunesammenlægningens centraliseringsønsker blev en del af drivkraften, fordi folk ønskede at få deres historie fortalt, inden den druknede i udviklingens og centraliseringens malstrøm.

Det er med andre ord museets åbenlyse evne til at kunne engagere tidens mennesker og få dem til at fortælle deres historie til dem selv og andre, der er miraklet

- Med andre ord har museet løftet den opgave at være et historisk eksperimentarium, hvor lokalbefolkningen er såvel subjekt som objekt. Subjekt som dem, der handler og fortæller. Objekt, som dem der fortælles om, noterer Keld Dalsgaard Larsen sig.

Annonce

Ny centralisering

Men centralisering af samfundet fortsætter og med centraliseringen følger krav om ensartethed. Et af kravene er mere forskning forskning i stedet for formidling.

- Problemet er, at der inden for tidens museumsdogmatik er en tro på, at man ved en abstrakt videnskabelig forskning kan afdække ”historien” eller ”kulturarven” uafhængigt af ”objektet”. Forskningen bliver herved det afgørende subjekt i skabelsen af den ”historiske virkelighed”, som så kan formidles til befolkningen. Det bliver en historiefortælling fra oven og ned. Lige præcist det modsatte af det, som har kendetegnet GEM og Falk Mikkelsen, skriver Keld Dalsgaard Larsen.

Han frygter, at kravene om forskning er med til at fjerne det folkelige engagement i og omkring Give-Egnens Museum. At kravene om mere forskning er med til at "standadisere" museets fortællleglæde og formidable evne til at formidle egnens og folkenes historie. Dermed risikerer GEM at blive en museum uden den drivkraft, der har gjort det til noget unikt i det danske museumslandskab.

Men der er håb, konstaterer Keld Dalsgaard Larsen:

- Hvor stiller det GEM? Ja, her blafrer svaret i vinden. Men svaret ligger for en stor dels vedkommende hos Giveegnen selv. Om der fortsat er et ”vi” til at være såvel subjekt og objekt for historierne på museet. Ude på heden, som for længst er forandret, og hvor sygehuset nu også er lukket.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle For abonnenter

Journalist går med vilje imod alle sædvanlige regler: Kaare jagter sandheden med anonyme kilder

Vejle

Sovende bilist anholdt

Vejle

Vejlensere: Prisen på elbiler skal ned

Annonce