Annonce
Vejle

Modebutik på strøget lukker: Huslejen er for høj

Efter fem år på gågaden i Vejle, har Esprit valgt at lukke. Der er lige nu ophørsudsalg, og "Til leje"-skiltet er klistret på vinduet. Foto: Flemming Larsen
Trine Bardino, partner i Esprit, lukker sin modeforretning på gågaden i Vejle. Hun vil koncentrere sig om sin butik i Field's i København.

Vejle: Modeforretningen Esprit i Søndergade 17 i Vejle lukker.

Lukningen bekræftes af Trine Bardino, partner i Esprit, og sker ifølge hende, fordi huslejen i Søndergade 17 er for høj.

- Vi har boet på gågaden i Vejle i fem år. Og vi har i alle årene haft en god forretning med en god omsætning, men huslejen er for høj. Huslejen står ikke mål med omsætningen i en forretning som vores, siger Trine Bardino.

Trine Bardino vil som partner i Esprit nu koncentrere sig om sin butik i det store shoppingcenter Field's i København.

Annonce

Kigger fortsat på Vejle

Ifølge Trine Bardino kommer Esprit måske tilbage til Vejle.

- Vejle er en interessant handelsby. Der har senest været fire ansatte i butikken, og kunderne har bakket os op, men det er altså ikke nok, siger Trine Bardino, der har besluttet, at de nye varer også er omfattet af ophørsudsalget frem til lukningen 31. januar.

Hesel: Lejen er OK

Indehaver af Hesel Erhverv, erhvervsmægler Kim Hesel, siger, at han i det aktuelle tilfælde ikke enig i, at huslejen er for høj.

- Søndergade er et meget populært strøg, som vi ikke har svært ved at finde lejere til, siger Kim Hesel.

Han vurderer, at huslejen, der på Vejles strøg svinger mellem 2800 kroner og 3500 kroner per kvadratmeter per år, er rimelig. Den butik, som Esprit til februar rykker ud af, er samtidig i en meget fin stand.

Ifølge Kim Hesels hjemmeside er butikken er på 275 kvadratmeter til en årlig leje på 825.000 kroner. Dertil kommer driftsudgifter på 38.900 kroner og forbrugsudgifter på 9100 kroner.

Kim Hesel erkender, at detailhandlen i Vejle har det svært, og at Esprit har været udfordret af, at man ikke har haft hele kædens sortiment.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Vi åbner endnu en kalenderlåge: Skolelæreren har altid drømt om at redde hele verden

112

Pludselig gik en mand på kørebanen: I kritisk tilstand efter påkørsel

Annonce