Annonce
Billund

Mon Frøken klokken stadig eksisterer?

Arkivfoto: Morten Pape
Annonce

Læserbrev: Mon Frøken klokken stadig eksisterer? For så kan vi måske ringe til hende?

Fra efteråret har byrådet besluttet at nedlægge Billunds social psykiatriske hotline, psykisk sårbares mulighed for at hente støtte og vejledning uden for Husets åbningstid. Det er til stor frustration og bekymring, at den bliver nedlagt. Både for os borgere, men også for pårørende til os psykisk sårbare. Hvor man hidtidigt har kunnet bruge hotlinen som en strategi i sin hverdag, hvor vi har kunnet hente hjælp i akutte situationer eller få et skub i udfordrende situationer og dermed udvikle os, overlader man os nu til os selv. Sandsynligheden for, at det vil koste indlæggelser og trække store veksler på vores børn og familier, er stor.

Mens man på landsplan har indset det nødvendige i at tilføre psykiatrien flere penge, har man i Billund valgt at skære ned. Hvilken saglig begrundelse, der ligger til grund for at lukke hotline er uklar, ud over den at sparer penge i en af landets mere velstående kommuner. Det har altid undret mig, at der i Billund Kommune ikke er flere tilbud til psykisk sårbare som for eksempel åbne væresteder i weekenden, et akut overnatningssted, flere aktivitetstilbud, et bosted og så videre.

I det mindste kunne man lade os beholde hotline.

Kan hotline erstattes af en daglig åben telefontid med en sygeplejerske? Nej, det kan den ikke!  Det er en tryghed at ringe op til kendte vejledere, som vi har oparbejdet tillid til. Når behovet er der, er det nødvendigt, at personen i den anden ende kender os og har psykiatrifaglig viden. Det undrer mig også i denne sammenhæng, at man fra kommunes side har valgt at sammenlægge handicap- og psykiatriområdet. To grupper, der har flere forskelle end ligheder.

Jeg ser ikke sammenlægningen som en fordel for nogle af grupperne, og jeg synes, at sammenlægningen peger på en skrivebordsbeslutning uden baggrund i borgerens tarv og behov. Som psykisk sårbare med diagnoser, der kan bedres og i nogle tilfælde helt forsvinde, har vi brug for at spejle os ind i“normal-samfundet”, da det er der, vores håb ligger, og det er der, vi stræber efter at at leve og skabe relationer. Relationer, der kan være bærende og måske ligefrem støttende.


Vi har brug for at spejle os ind i“normal-samfundet”, da det er der, vores håb ligger, og det er der, vi stræber efter at leve.

Marie Uhre Clausen


Man har kunnet læse i en artikel i JydskeVestkysten den 22. juni, at borgerne ser frem til sammenlægningen og nye lokaler. Jeg ville gerne vide med baggrund og i hvilken brugerundersøgelse, at det synspunkt er kommet frem. Jeg føler reelt ikke, vi er blevet hørt og ej heller, at der er blevet skabt rum til, at vi i den brede gruppe har fået lov til at sætte ord på vores frustrationer, ønsker og behov. Nogle taler om, at der har været en workshop, hvor langt største parten af os borgere er for sårbare til at deltage. Det emmer af den vanlige pseudoinddragelse af os psykisk sårbare borgere. Det er godt nok ærgerligt i en kommune som Billund, at man ikke udvikler nye tilbud med afsæt i brugerdreven innovation. Nå, men måske Frøken Klokken er der stadigvæk. Nok ville hun være mulig at ringe til døgnet rundt, men hun vil ikke kunne udfylde tomrummet efter hotline. Hun vil ikke kunne give os den tryghed og støtte, som hotline og husets vejledere har formået at give mange af os og indirekte vores familier over telefonen uden for Husets åbningstid.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give

Stor efterskole har sendt 200 elever og 40 ansatte hjem: Men undervisningen kører for fuldt blus

Annonce