Annonce
Erhverv

Mor med stort M åbner ny frisørsalon

28-årige Ditte Fabrin åbner sin frisørsalon lige over for hjemmet i Lindved. Foto: Michael Svenningsen

Tirsdag åbner Ditte Fabrin sin egen frisørsalon ved sit hjem i Lindved. Hun har længe overvejet det, og hverdagen med hendes familie kommer til at hænge bedre sammen.

Annonce

Lindved: - Jeg har gået og overvejet det igennem det sidste halve år, og min mave fortalte, at det var nu, jeg skulle tage springet.

Sådan lyder det fra 28-årige Ditte Fabrin, som tirsdag 30. oktober åbner frisørsalonen Hair-Flair by Fabrin i en bygning over for sit hjem på Lindevej 7 i Lindved, hvor hun bor med sin mand Martin Fabrin og deres to børn, otte-årige Oliver og Tristan Fabrin på fire år.

Ditte Fabrin elsker at arbejde som frisør og kan godt lide den udfordring, som hun møder i løbet af en arbejdsdag. Foto: Michael Svenningsen
Annonce

Svært at få hverdagen til at hænge sammen

Ditte Fabrin blev uddannet frisør i 2012 og har både arbejdet som frisør i Vejle, Løsning og senest to og et halvt år ved en frisørsalon i Hedensted, hvor hun var glad for at være.

Men det var svært at få hverdagen med familien til at hænge sammen. Hendes mand er selvstændig og har ikke et 8-16 job, og derudover fik Ditte Fabrin for omkring et år siden konstateret, at hun har type 1-diabetes, og derfor er hun meget på sygehuset, fortæller hun.

- Familien trænger til, at der sker noget andet, og der er en frihed i, at det er mit eget, idet jeg selv tilrettelægger min hverdag. Børnene havde før en barnepige, der var supersød, og som de var glade for, men jeg vil selv bruge tid med børnene. Jeg er mor med stort M, og jeg får mere tid til at lave perler og spille Uno med børnene og hjælpe Oliver med lektier. Det giver en ro i hverdagen, siger Ditte Fabrin.

Annonce

Kan lide udfordringen

I sin frisørsalon tilbyder Ditte Fabrin både klipning, hårfarvning, permanent og at få ordnet bryn og vipper.

Hun elsker at arbejde som frisør og kan godt lide den udfordring, som hun møder i løbet af en arbejdsdag, fortæller hun.

- Kunder har alle forskellige behov og ønsker, og det er vigtigt for mig, at jeg tager mig god tid til kunderne, så de føler sig hørt og forstået. Samtidig kan jeg lide kombinationen af det sociale og at give min faglige viden videre, siger Ditte Fabrin, som glæder sig til at komme i gang.

Frisørsalonen har åbent i dagtimerne fra tirsdag til fredag, og derudover har Ditte Fabrin valgt at have åbent yderligere et par timer om aftenen både onsdag og torsdag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce