Annonce
Danmark

Mor sprøjtede inficeret urin i sin lille søns blod: Ingen reaktion da hun blev idømt to et halvt års fængsel

Den 24-årige mor blev idømt to år og seks måneders fængsel. Foto: Katrine Becher Damkjær
Torsdag blev en 24-årige mor dømt i sagen, hvor hun var tiltalt for at have vanrøgtet og mishandlet sin lille søn ved blandt andet at sprøjte inficeret urin i hans blod. Moren viste ingen følelsesmæssig reaktion, da hun modtog dommen.
Annonce

Dom: Torsdag var tredje og sidste dag i retssagen mod den 24-årige mor, der var tiltalt for at have sprøjtet inficeret urin i sin lille søns blod, da han var indlagt på Aarhus Universitetshospital. Retssagen kørte ved Retten i Odense.

Moren blev kendt skyldig i det fulde anklageskrift og idømt to et halvt års fængsel. Hun skal desuden betale godtgørelse på 60.000 kroner til sin nu treårige søn. Hun udbad sig 14 dages betænkningstid.

- Anklagemyndigheden er fuldt tilfreds, men om straffens længde er den rigtige, må vi tage til overvejelse, om vi skal gå videre med, sagde anklager Maria Blomsterberg efter dommen.

Anklagemyndigheden havde talt for mellem tre et halvt års fængsel og tre år og 10 måneders fængsel.

Da dommeren afsagde dommen, viste den 24-årige mor, der ifølge mentalundersøgelsen opfylder kriterierne for Münchausen by proxy-syndrom, ingen umiddelbar følelsesmæssig reaktion.

Münchausen by proxy

Münchausen by proxy er et kontroversielt fænomen, hvor en voksen, som regel moderen, beskriver og i visse tilfælde fremprovokerer symptomer/skader hos sit barn.

Den voksne opnår ved dette en form for psykologisk tilfredsstillelse og opmærksomhed fra omgivelserne, da barnet for eksempel bliver indlagt på en hospitalsafdeling.

Det var da også allerede inden sidstedagen kommet frem, at hun delvist erkendte sig skyldig. Blandt andet i at have sprøjtet inficeret urin i sin søns blod via et drop 26. maj 2019. Hun nægter sig fortsat skyldig i at have gjort det samme via et kateter i februar 2019.

Annonce

Saftevand og varm retssal

I timerne op til domsafsigelsen havde anklageren fremlagt den sidste dokumentation, mens både anklageren og forsvarer Annette Petersen havde givet deres version af sagen og argumenteret for, hvordan den 24-årige mor skulle straffes.

Moren pillede undervejs ved sit armbåndsur og hår og måtte indimellem tage en tår af sin flaske med grøn Fun-saftevand. Den store lyserøde hættetrøje fra dag et var skiftet ud med en mønstret, løs kjole. Ganske passende i det varme retslokale, hvor anklager og forsvarer i første pause havde travlt med at få flyttet på og tændt for et par blæsere.

Anklageren fremlagde undervejs, at der ikke var andet end urin i den flaske, moren havde haft i sin taske og brugt til at blande urinprøver, så det så ud som om, at sønnens sygdom fortsatte trods lægernes behandling.

I mentalundersøgelsen fremgik det desuden, at moren er normalt begavet, men at der vil være høj risiko for lignende overgreb igen. Hendes farlighed vurderedes til at være begrænset til nære forhold, hvor hun er omsorgsperson.

Annonce

Det er helt ubegribeligt

Anklageren kaldte det "helt ubegribeligt", hvad der var sket.

- Jeg er ikke sikker på, at vi kan og skal forstå det, sagde hun og tilføjede:

- Ingen havde idé om, hvad der foregik. Lægerne var dybt afhængige af morens forklaringer, men de blev vildledt og brugt som våben mod sønnen. Det samme kan siges om faren. Hun førte dem bag lyset.

Anklageren lagde vægt på, at sønnen var så tæt på livsfare, som man kan komme uden at være i det. Da han allerede var i antibiotisk behandling, var der ikke tale om konkret livsfare som følge af septisk chok. Desuden lagde hun vægt på, at varige mén ikke kan udelukkes.


Lægerne var dybt afhængige af morens forklaringer, men de blev vildledt og brugt som våben mod sønnen. Det samme kan siges om faren. Hun førte dem bag lyset.

Maria Blomsterberg, anklager, Anklagemyndigheden på Fyn


Forsvareren fremhævede, at sønnen kom på intensiv, fordi han skulle væk fra forældrene og ikke på grund af hans tilstand, og hun lagde desuden vægt på, at moren ikke havde erkendt den fare, hun udsatte sin søn for. Hendes bevæggrund var ikke at skade sønnen, men derimod den tryghed, hun fik fra sundhedsvæsenet.

Avisen skriver normalt navne på personer, som idømmes fra ét års ubetinget fængsel og opefter. Vi gør her en undtagelse for at undgå unødig krænkelse af det treårige barn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Midt i oprykningsfest: Minde om VB's storhedstid - og Brøndbys bratte fald - rykkes ned

Hedensted For abonnenter

Triax med stort underskud i årsregnskabet: - Det er vi ikke tilfredse med

Annonce