Annonce
KLUMME

Morfars flagstangssten: Karen Klint mindes, hvordan mor måtte pakke sig ind i avispapir for at holde varmen

"Morfars flagstangssten kom på Børges gamle trailer, surret godt fast, og vi listede retur til Vejle," fortæller Karen J. Klint - der i dagens klumme mindes barndommen på det fynske husmandssted. Foto: Karen J. Klint

Her midt i den kommunale valgkamp går mange tanker til mit politisk ret engagerede barndomshjem. Et økonomisk meget sparsomt hjem, hvor pengene hverken hang på træerne eller lå under madrassen. Dem skulle der arbejdes for.

Husker endnu de morgener, min mor måtte køre over 30 kilometer på knallert for at ”snitte grønt” på et gartneri for at supplere indtægten på det lille husmandssted. Og de samme kilometer hjem igen.

Det var, før termotøj og strømpebukser blev opfundet, så i den kolde tid bandt hun avispapir omkring benene for at undgå for megen nedkøling på den timelange lang tur på knallerten.

Annonce

Trods de mange strabadser med at få alt til at hænge sammen var begge mine forældre politisk aktive. Både i et parti og i adskillige foreninger. Det blev jeg som yngste barn ret involveret i.

Var en del med far rundt til offentlige politiske møder (så kunne mor holde fri!). Især den flerpolitiske fejring af FN's fødselsdag har sat sig i min bevidsthed som et godt bevis på politisk samarbejde.

Husmandsstedet var ikke stort. Hverken i bygninger eller tønder land! Men det var alligevel rammen om et familieliv på tværs af flere generationer. Der var altid plads til én til - om ikke andet så på loftet. Eller i ”spisestuen”, som vi mest kom i ved særlige lejligheder.


Lørdagsbanden

Lørdags-banden består af tidl. folketingsmedlem Karen J. Klint (S), direktør for DGI Huset Vejle Roland Christiansen, skuespiller Maria Skuladottir, festivalkaptajn Lars ”Charlie” Mortensen, områdedirektør i Sydbank Tina Kromann Lyngsø og provst Børge Munk Povlsen.


Ellers opholdt vi os i køkkenet og i morfars stue. Han boede der nemlig også, indtil han afgik ved døden.

Mor og flere af hendes mange søskende var født på husmandsstedet. Derfor stod hjemmet altid åbent for dem, og flere fætre og kusiner kom fast på ferie.

En moster kom hjem for at føde sit yngste barn i spisestuen, mens vi unger stod på tæer uden for på en kælk i håb om se noget i sprækken under rullegardinet. Det lykkedes desværre ikke for os. Som I kan forstå, var der sjældent ensomt på adressen!

Det var, før termotøj og strømpebukser blev opfundet, så i den kolde tid bandt mor avispapir omkring benene for at undgå for megen nedkøling på den timelange lang tur på knallerten.

Det var morfar, der havde bygget stedet i 1905. Han var selv migrant fra Sverige. Kom hertil som stor knægt, vist midt i 1880’erne. Flere af hans søskende udvandrede også - nogle slog sig ned i Danmark. Andre drog videre til USA, hvor der fortsat er en ”Klint-klan”.

Morfar tjente til føden på nabogårdene og ved andet forhåndenværende arbejde. Og så byggede han som voksen altså husmandsstedet, der blev rammen for min mor og hendes ni søskende.

Morfar var både arbejdsom og afholdt og måtte fortsætte med at arbejde på andre gårde, for husmandsstedet kunne ikke brødføde alle. Heller ikke, selv om børnene den gang kom tidligt hjemmefra.

En af min ældste mostre kom således op til sognets graver som syvårig for at passe børn. Hun hjalp også til med at luge omkring kirken, som hun som barn fandt enorm stor - og lille som voksen. Men det er en anden historie.

Jeg har ikke årstallet for, hvornår morfar fik sig en flagstang. Men han var stolt af den store sten, han fik fra en af de lokale gårde, så flagstangen kunne stå værdigt i haven.

Den stolthed gik videre til min generation. Stenen var vigtig for os. Flagstang og flag var også vigtige. Men stenen var noget helt særligt. Den var beviset på anerkendelse. Når vi legede, var der en ære i at komme op at sidde på stenen. Der var et helle.

Min ældste storebror købte husmandsstedet, og vores forældre blev boende. På den måde vedblev vi alle med at have vores gang ”derhjemme”. Fortsatte med at hjælpe til i høst med mere.

Tragisk omkom min bror i en trafikulykke, og stedet blev solgt til anden side. Desværre endte det med misligholdelse både ude og inde. Haven groede til.

Flagstangen væltede - det gjorde stenen også. Den blev helt dækket af vildtvoksende brombær. Det gjorde ondt at være vidne til, og jeg begyndte at ærgre mig over, at jeg ikke havde ”købt stenen”, da vi hørte, den var væltet.

Ejeren ville faktisk godt sælge den, men den var ikke til at komme til, så det blev udsat.

Der sker et par skift mere i ejerskabet af ejendommen, og her i sommer kontaktede jeg den nye ejer. Han ville også godt sælge stenen. Havde faktisk sat den til salg på nettet. (Sagt i parentes er han ret god til at få penge ud af noget.)

Nå, vi fik handlet, og jeg skulle hente stenen i efterårsferien sammen med min anden bror og søstre. Vi skulle så samtidig gøre familiegravstedet efterårsklart og spise frokost hos en tante.

Desværre fik min bror hjertestop og gik bort en uges tid før. I respekt for ham besluttede jeg at ordne gravstedet, indfri frokosten og hente stenen, før han skulle bisættes. Det fik jeg gjort. Stenen kom på Børges gamle trailer, surret godt fast, og vi listede retur til Vejle.

Nu ligger stenen klar i min nye have. Den gamle betonklods er banket af. Nu skal jeg sammen med gartneren finde den rette plads til en flagstang.

Det bliver så godt at kunne hejse flaget og tænke på stenens og slægtens historie.

Annonce
Navne For abonnenter

Jeg så Phillips lille hjerte blinke, men en måned efter var alt forandret: Vi er mange, der mister et barn, før det overhovedet er et 'rigtigt' barn

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Se videoen: Margit havde ikke strikket i 35 år - så blev hun draget af den gule farve og lægger nu sidste hånd på en 300 kvadratmeter stor og 600 kilo tung førertrøje

Vejle Boldklub For abonnenter

Karakterbogen: Hård dag for debuterende målmand, mens angriber fik sagt flot farvel

Vejle Boldklub

Så er det slut i Superligaen: Trods kæmpe drop sagde VB farvel med en sejr

Vejle Boldklub For abonnenter

Se videoanalyse: VB har spillet sidste kamp i superligaen for denne omgang

Mens ledigheden nærmer sig bundrekord, kan Agnetha ikke skaffe faglærte medarbejdere: - Nu er vi ude i alle muligheder for at finde folk

Kultur

'Hvad skal jeg gøre af mig selv': Den store rorgænger skifter skiw: Sidste festival med Charlie i front

Live Sport For abonnenter

Se kampen: Triangle Razorbacks kæmpede mod Søllerøds guldgravere

For abonnenter

Randers-gigant har minus på 70 millioner og to topfigurer er væk: Men ny direktør vil udvide og ansætte flere

Vejle Boldklub

Lørdag hyldes de gamle helte på Vejle Stadion for en af de helt store præstationer i klubbens historie

Caroline Fleming og søn tømte familiens slot for værdier - dansk kulturhistorie går snart tabt for altid

Billund

Se de mange billeder: Danmarks største cykelløb for børn gav masser af liv i midtbyen

Erhverv For abonnenter

Good Food Group taber millioner: Krigen i Ukraine har afskåret Vejle-virksomheden fra to vigtige varer

Kultur

Pludselig modtog René et afskedsbrev med særlig besked til ham: 'Sofie' er hovedinspirationen til hans bøger - og få måneder før udgivelsesdag begik hun selvmord

Annonce