Annonce
Fredericia

Morfin-byen: Debatmøde forsøgte at finde nye veje at gå i kampen mod Fredericias morfin- og narko-problemer

Sune Nørgaard arrangerede debatmødet i håbet om, at det kan føre til nye løsninger på Fredericias morfin- og narkoproblem. Samtidig var mødet også en indsamling til afdøde Jeppe Risom Meiers datter. Foto: Peter Friis Autzen
Det er kompliceret at komme med bud på bedre forebyggelse og hjælp på narkoområdet. Et privat arrangeret debatmøde forsøgte. Politikere og kandidater var inviteret, men kom ikke.
Annonce

Fredericia: Op mod 80 mennesker deltog, da Sune Nørgaard fredag eftermiddag arrangerede debatmøde om Fredericias udfordringer med morfin og narkotika. Som flere af de fremmødte kommenterede på, deltog ingen byrådsmedlemmer, folketingskandidater eller repræsentanter fra Misbrugscentret.

Borgmester Jacob Bjerregaard (S) var med ved mødets første del, hvor han blandt andet udtrykte bekymring over udviklingen og håb om, at amerikanske tilstande, hvor de kunstige morfinpræparater hver dag koster over hundrede menneskeliv som følge af afhængighed, ikke kommer til Danmark og Fredericia.

Borgmesteren inviterede Sune Nørgaard til et kaffemøde for at høre nærmere om de konkrete tiltag og forslag, der ville komme på bordet i løbet af mødet og bagefter. Det tilbud lovede Sune Nørgaard at tage imod.

Debatmødet blev arrangeret, efter at fredericianske Jeppe Risom Meier i november døde af en overdosis. Manden, der ellers var afvendt og advarede andre mod morfin og narko, døde af en overdosis og blev bisat fra en propfyldt Trinitatis Kirke.

Sune Nørgaard og Jeppe Risom Meier kendte hinanden.

Det var et godt møde. Der er noget at gå videre med.

Sune Nørgaard, arrangør

Annonce

Kompliceret

Debatmødet blev afviklet hos Odd Fellow Logen i Gothersgade. Et panel bestående af blandt andre tre eksnarkomaner, tidligere læge Stig Gerdes, pensioneret politi- og SSP-mand Tom Skovgaard og den århusianske behandler Toivo Asak, satte ord på deres erfaringer og viden om morfin- og narko-problemet. Også ElboBladets udsendte fortalte om avisens fokus på morfinproblemet, som har udløst en længere artikelrække siden september.

Mange emner blev berørt i løbet af det godt fire timer lange møde, der afsluttedes med spørgsmål og kommentarer fra salen.

Flere gange blev der efterlyst mere SSP-arbejde, mere forebyggende arbejde på skolerne, bedre adgang til døgnbehandling samt et stort og akut behov for at skære i den frustrerende lange række af møder, en misbruger skal igennem for at komme i behandling - flere fortalte, hvordan motivationen forsvinder i løbet af ventetiden.

Stig Gerdes foreslog de tre medikamenter, Fentanyl, Oxycontin og Oxynorm, forbudt og fjernet fra markedet. Han håber, at store, aktuelle retssager i USA vil bane vejen for et forbud.

Flere i salen tog ordet - mere for at udtrykke frustration end at stille konkrete forslag. Alligevel var der temaer i indlæggene, som både Sune Nørgaard og borgmester Jacob Bjerregaard kan gå videre med.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce