Annonce
Kultur

Morgensang på højskolen

Brande Højskole har altid dyrket musikken. Her er det forstander Mogens Sommer Madsen ved klaveret ved indvielsen af en tilbygning i 2014. Arkivfoto: Morten Pape
Digital fællessang hver morgen på Brande Højskole, der stadig har tæt kontakt til eleverne.

Brande: Daginstitutioner, skoler og mange andre institutioner er lukket ned, og det samme er selvfølgelig også Brande Højskole. De cirka 40 elever er sendt hjem. Men det er for eleverne absolut ikke ensbetydende med, at højskolen har sluppet eleverne. Der er fokus på nærhed på afstand.

Forstander for Brande Højskole, Mogens Sommer Madsen, fortæller, at det allervigtigste i denne periode er at yde fjern-omsorg - det vil blandt andet sige at holde hånden under eleverne psykisk og socialt.

- Det er vigtigt, at lærerne har fuldstændigt øje for hver enkelt elev. Ingen elever må blive usynlige, alle skal vide, de er set. Alle skal, når det brænder på, møde en mail, et telefonopkald eller en Skype-kontakt fra læreren, så de, der har det sværest, kan se læreren og selv blive set. Små imødekommende ting betyder utrolig meget, når vi er tvunget til afstand som nu, lyder det fra Mogens Sommer Madsen.

Der er også fokus på det faglige. I alle de fag, hvor det er muligt, bliver der stillet opgaver og undervist, således at der fortsat stilles relevante krav til den enkelte elev.

Hver morgen starter dagen med fællessang, og det er præcis klokken 8.10. Eleverne og lærerne samt forstanderen mødes på en lukket side på Facebook, og alle eleverne er klar hver morgen. Så bliver der sunget igennem.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Ny vej er afgørende for Kvickly

Annonce