Annonce
112

Morgenuheld på Viborgvej og aftenuheld på Vardevej

Arkivfoto

Vejle: En personbil blev totalskadet, da en moldovisk lastbilchauffør torsdag morgen klokken 08.25 overså sin vigepligt på Grundet Ringvej og ramte personbilen på Viborgvej.

Trods skaderne kom ingen personer til skade ved sammenstødet, fortæller politikommissær Jesper Duus fra Patruljecenter Midt.

Torsdag aften klokken 21 skete der endnu et uheld - denne gang et solouheld på Vardevej ud for Netto.

Her kom en 21-årig motorcyklist fra Fredericia kørende og accelererede til 50 kilometer i timen. Men baghjulene blokerede, da han kort efter bremsede, og derved mistede han herredømmet over motorcyklen og styrtede.

- Han blev indlagt og har muligvis brækket et ben og kraveben, fortæller politikommissæren og tilføjer, at det viste sig, at den 21-årige mand kun kørekort til lille motorcykel, selvom det var en stor motorcykel, han kørte på.

- Det bliver han sigtet for. Måske var det også derfor, han ikke kunne styre motorcyklen, vurderer politikommissæren.

Færdselsuheld på Viborgvej ved Grundet Ringvej, 08.25. Lituaisk lastbil påkører personbil. Der er totalskadet. Lastbil ført at moldovisk chauffør overser vigepligt og kører ud i personbil på Viborgvej.

Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Se billederne: Spotlight samlede børn fra Vejles skoler til fest, musik og fremtids-kig

112

Campinghytten var fuld af tyvekoster: Retten udviste de to gerningsmænd

Annonce