Annonce
Sport

Morten Givskov til international eksamen

Morten Givskov rejste til Finland natten til torsdag og skal i kamp allerede fredag i Tammerfors. Foto: Dorte Adelfred.
Horsens' danske mester får chancen for at vise landstræneren, at han tog fejl, da han ikke fik chancen ved VM.

Horsens: Natten til torsdag rejste Morten Givskov til Finland sammen med tre andre danske topboksere.

De skal deltage i den internationale bokseturnering i Tammerfors, der på finsk hedder Tampere.

- Det er min hidtil hårdeste turnering, sagde Morten Givskov inden afrejsen.

- Jeg ved ikke, hvem jeg kan komme til at møde, men jeg ved, at det er en særdeles stærkt besat turnering.

Morten Givskov er ubesejret i sine seneste 20 kampe. Han vandt alle sine 11 kampe i sidste sæson og har heller ikke tabt i denne sæson.

- Jeg er i mit livs form. Det gik fint ved de danske mesterskaber, men jeg må erkende, at det er svært at finde kvalificeret modstand herhjemme. Jeg skal møde udlændinge for at blive matchet hårdt, og derfor ser jeg frem til turneringen i Finland, lyder det.

Morten Givskovs internationale erfaring stammer fra EM for U17, VM for U19 og flere nordiske mesterskaber.

Morten Givskov er næppe ubesejret i sine mere end 20 kampe, når han vender hjem fra Finland. Det vil være en artig overraskelse, men han er for alvor kommet ind i billedet hos landstræner Thomas Kyø, der vragede ham til VM, men nu har lavet en spændende plan for denne sæson.

Med på turen er også Frederik Lundgaard Jensen, der netop er flyttet til Vejle og træner i BK Wedala, men stiller op for Pandrup.

Annonce
Jeg har ikke tabt i de seneste 20 kampe, men det bliver min hidtil hårdeste turnering.

Morten Givskov

Store opgaver

- Der er lavet en spændende plan for de kommende måneder, og så gælder det for mig om at leve op til de udfordringer, jeg står foran, siger Morten Givskov. Jeg skal møde en englænder fra Rushford BC i London ved vort hjemmestævne 13. december. Ugen efter er der landsholdssamling i Vejle. 28. december skal jeg op mod en englænder i Nykøbing Falster.

Men dermed er planen ikke slut.

Morten Givskov får næppe nogen kampe ved de jyske mesterskaber i Vejle. Derfor har landstræneren i stedet valgt at sende ham til en international turnering i Bulgarien fra 20. til 26. januar.

Der er en ny turnering i Ungarn fra 5. til 10. februar.

Der er også en uges træningslejr i udlandet i starten af marts, og hvis Morten Givskov løser alle opgaver, er han kvalificeret til OL-kvalifikationen i London fra 13. til 23. marts.

DABU har også en invitation til en turnering i Tyskland Kienbaum-turneringen i december, men her kommer ikke alle landsholdskandidater med.

BK Vitus har stævne 13. december, og her får Amer Rasinlic også en engelsk modstander fra London-klubben, mens Jacob Bank får en dansk seniorbokser at øve sig på, inden han rykker op som senior fra nytår.

- Planen med Jacob Bank er, at han skal ned i weltervægt. Han er ikke fysisk stærk nok til mellemvægt, siger BK Vitus' træner Tor Claxton.

Det betyder, at mødet med Nikki Møller Nielsen fra BK Wedala ikke bliver til noget ved JM i Vejle i januar. Til gengæld løber han ind i en anden gammel klubkammerat Sebastian Terteryan.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Læge har gjort det før: Opdagede tegn på kræft hos fremmed i Bilka-kø

Erhverv

Hundredvis af jakker i ny pop op-butik

Annonce