Annonce
112

Politiet søger lyshåret kvinde efter uheld på Bøgvadvej

Arkivfoto: Michael Bager
Annonce

Randbøl: Politiet vil gerne tale med en kvindelig bilist, der kørte på Bøgvadvej mandag aften klokken 18.25.

Det skyldes, at kvinden formentlig overså sin ubetingede vigepligt, da hun skulle svinge ti højre fra Sdr. Almstokvej i retning mod Egtved på Bøgvadvej.

I den forbindelse måtte en motorcyklist, der kom kørende på Bøgvadvej, undvige ud i rabatten.

- Det lykkedes ham at køre 80 meter i grøften, indtil den endte. Derefter blev han kastet af motorcyklen, som blev totalskadet, fortæller politikommissær Brian Kristiansen fra Patruljecenter Midt.

Den 28-årige motorcyklist, som kommer fra Tyskland, kom heldigvis ikke til skade i forbindelse med undvigemanøvren.

Men fordi den kvindelige bilist kørte videre og formentlig ikke opdagede uheldet, vil politiet gerne tale med hende.

Annonce

Lyshåret hundelufter

Den tyske motorcyklist kunne fortæller, at kvinden formentlig kørte i en Nissan Micra.

Et vidne har desuden oplyst til politiet, at der formentlig er tale om en lyshåret kvinde i en blå Nissan Micra. Vidnet havde kort forinden set kvinden i en nærliggende hundeskov, fortæller politikommissær Brian Kristiansen.

- Vi vil rigtig gerne tale med hende, tilføjer han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Husk at sortere: Eksplosion i skraldebil skyldtes gasflasker

Annonce