Annonce
Debat

Motorvej. For tidligt at pege på linjeføring

Brian Bruhn, folketingskandidat for SF, efterspurgte den 9. juli mit bud på en linjeføring af en ny midtjysk motorvej. Motorvejen er nødvendig, fordi Vejefjordbroen ellers om få år atter vil sande til og føre til trafikalt kaos omkring Vejle. Transportministeriet arbejder med fire linjeføringer, der alle, ifølge en ny rapport fra ministeriet, vil skabe stor samfundsøkonomisk værdi.

Rapporten fra Transportministeriet forholder sig dog ikke til, hvordan de forskellige foreslåede linjeføringer vil påvirke naturen og menneskerne, der bor langs de foreslåede linjeføringer.

Inden der ligger en vvm-redegørelse, der forholder sig til disse emner, er det, i mine øjne, ikke muligt seriøst at forholde sig til, hvilken af linjeføringerne, der er at foretrække. Det er hensynet til borgerne og naturen ganske enkelt for vigtigt til. Derfor er det vigtigt, at vvm-redegørelsen udarbejdes hurtigst muligt, så der kan tages en oplyst beslutning, der giver beboerne i området klarhed over, om de bliver påvirket af projektet.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce