Annonce
Sport

Movistar-boss forventer snarligt farvel til stjerner

Raul Arboleda/Ritzau Scanpix
Giro-vinder Richard Carapaz og bjergrytteren Nairo Quintana er snart fortid hos Movistar, forventer manager.

Det spanske cykelhold Movistar står foran afskeden med to af holdets største stjerner.

Årets Giro d'Italia-vinder, ecuadorianeren Richard Carapaz, og den tidligere Giro- og Vuelta-vinder Nairo Quintana fra Colombia er sandsynligvis væk fra holdet, når cykelholdene 1. august må offentliggøre kontrakterne for næste sæson.

Det siger Movistar-manager Eusebio Unzue til den spanske radiostation El Larguero ifølge cykelmediet cycklingweekly.com. Mikel Landas fremtid på holdet er til gengæld uvis.

- Det er rigtigt, at det ser ud til, at Carapaz og Nairo forlader os.

- Hvad angår Mikel, så har jeg ikke hørt, at han har underskrevet kontrakt med et andet hold. Vi vil gerne beholde ham. Det ser begge parter ud til at ønske, og hvis det er tilfældet, så gør det tingene nemmere. Men jeg kan ikke sige mere om det nu, siger Movistar-bossen.

Richard Carapaz er ikke med i det igangværende Tour de France. Det er Nairo Quintana og Mikel Landa til gengæld.

Landa er med en syvendeplads den bedste Movistar-rytter i klassementet efter 15. etape, mens holdkammeraten Alejandro Valverde ligger nummer otte. Quintana er nummer 13.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted For abonnenter

Tilsynssag: Når man ender i denne situation, er der selvfølgelig noget, man ville ønske, at man havde gjort anderledes

Annonce