Annonce
Trekantområdet

MultiMarketing har succes med at fastansætte folk, der starter i løntilskud

MultiMarketing har succes med at ansætte folk, der starter i praktik, som glider over i løntilskud og videre til en fast stilling. - Vi får en masse glade medarbejdere, der er mere glade for deres arbejde, end hvis vi bare havde ansat en helt normalt, siger stifter og ejer Palle Østergaard. Foto: Søren Gylling

Seks mand, der startede i løntilskud hos MultiMarketing, har bidt sig fast. Folk er med til at skabe deres eget job, lyder det fra stifteren af grossistvirksomheden, der hjælper virksomheder med markedsføring.

Kolding: Gider de komme hver dag? Gider de lave noget, også efter tre måneder? Hos MultiMarketing er svaret ofte ja, når de har haft folk fra kanten af arbejdsmarkedet i praktik. MultiMarketing arbejder med markedsføring inden for et bredt felt, hvor de blandt andet sælger vandflasker med firmalogoer eller bolsjer. Samlet er der 30 mand i virksomheden, og seks kommet i job, efter de er sluset ind via praktik, der er blevet til fastansættelser.

- Mange af de folk vi får ind og giver chancen, de er lykkelige for, at de har fået jobbet. Så vi løfter nogen mennesker, hvis vi selv skal sige det. De vokser med opgaven. De får et formål med at stå op, siger stifter og ejer Palle Østergaard.

Kort om MultiMarketing

MultiMarketing er en grossistvirksomhed, der beskæftiger omkring 30 medarbejdere. Virksomheden sælger blandt andet promotion-artikler, konfekture, juice, energidrik og vandflasker med logo og reklamebudskaber. Virksomhed er flyttet fra Vamdrup til Gejlhavegård i Kolding.

Skaber sit job

Virksomheden finder hele tiden nye måder at markedsføre virksomheder, og her er folk fra jobcentret en løftestang, når virksomheden går nye veje.

- Hvis vi starter op på noget nyt, så kan det godt være, at der er nul økonomi i projektet. Men skal vi ansætte en med fuld løn fra start, så bliver projektet måske ikke til noget. Her giver vi folk mulighed for at snuse til arbejdsmarkedet, og vi kan øve os lidt i et nyt produkt og teste nogle ting af, der ikke skal give penge fra start. På en måde er de med til at skabe deres eget job, siger Palle Østergaard.

Samtidig får MultiMarkering nogle meget loyale medarbejdere.

- Vi får en masse glade medarbejdere, der er mere glade for deres arbejde, end hvis vi bare havde ansat en helt normalt. Det er sådan lidt forenklet sagt. Men vi får nogle meget loyale medarbejdere, det er i hvert fald min oplevelse, siger Palle Østergaard.

Annonce

Skal op i gear

Men når det kan lade sig gøre, hænger det sammen med, at tingene udvikler sig positivt i virksomheden, lyder det fra salgsdirektør John Bille.

- Det er vist ingen hemmelighed, at jobcentret ringer ofte. De har fundet ud af, at der er noget at komme efter her i firmaet. Men det har været afgørende, at vi er en virksomhed, der udvikler sig positivt. Det er ligesom udgangspunkt, og når det er tilfældet, så er vi gode til at udvikle produkter, hvor vi skal bruge arbejdskraft, siger John Bille. Mange gange handler det om, at de ledige får lidt tid til at komme op i gear.

- Jeg har selv haft en diskusprolaps, og jeg kunne godt mærke, at tingene gik lidt langsomt. Når min kone ringede hjem, så synes jeg faktisk, at jeg havde haft en travl dag. Og sådan er det, når man går hjemme. Så der er nogen, der skal hjælpes lidt op i gear, siger John Bille.

Annonce

Loyale medarbejdere

Ifølge salgsdirektøren kan de hurtigt mærke, om de kan få medarbejdere op i gear. Han er helt sikker på, at virksomheden fortsætter ad samme spor, når man ansætter folk til lageret og produktionen.

- Vi får mulighed for at se medarbejderen an i tre måneder, og vi kan hurtigt se, om det vil lykkes at få dem op i gear. Og så vi kan bare se, at når vi giver folk en chance, så bliver de meget loyale. Altså meget loyale, siger John Bille.

Annonce
Vejle

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Vejle For abonnenter

Konkurstruet daginstitution reddet to dage før lønningsdag: 'Det ville være en særdeles alvorlig situation'

Danmark

Onsdagens coronatal: 1871 nye smittede det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
VEJLE For abonnenter

92-årige Jørn kan fortsat hverken komme ind eller ud af sit 'handicapfjendtlige' hjem: - Hvis der opstår brand, når jeg nok ikke ud

Jelling For abonnenter

Borgmesteren holdt på hemmeligheden i en uge: 51 millioner kroner bliver drysset ud over Jelling - læs hvordan monumentområdet skal gøres færdigt

Hedensted

Deltag i debatten: Hvordan løser vi problemet med uro og hærværk i Hedensted?

Billund For abonnenter

Forældre råber op efter skolehelvede for 10-årige Kristian: Er det sådan, børn med en diagnose skal behandles?

Vejle

Se video: De ønsker mere hjælp og mindre bureaukrati - her er løfterne fra fire byrådsaspiranter til mennesker med handicap

Vejle For abonnenter

Landsby opgiver at skaffe penge til ny dagligvarebutik - nu rettes det sidste spinkle håb mod de store discountkæder

Egtved For abonnenter

Livsfarligt våben lå frit tilgængeligt, og medarbejdere kunne risikere at falde i gylletank: Landmand får adskillige påbud for ikke at sikre forsvarlige arbejdsforhold

Vejle

Energipriser på himmelflugt: Sådan bliver regningen for 60.000 varmekunder i Vejle, Fredericia og Kolding

Danmark

Vild forvirring om MitID: Køber nye pas og telefoner for at få det til at virke - det er helt misforstået

Hedensted

Fakkeltog aflyst i sidste øjeblik: Arrangører er bange for at optrappe konflikt

Egtved For abonnenter

Thyra, Kasper og rigtigt mange andre risikerer at skulle vinke farvel til noget af det, som de holder meget af - meget snart

Vejle

Finalefeltet til Årets Bil er nærmest helt elektrisk: Se hvilke syv biler, der kvalificerede sig

Annonce