Annonce
Danmark

Mundbind er en kriseudgift vi alle må bære

Annonce

Debat: Den uhyggelige coronavirus er desværre kommet for at blive – mindst et år – og derfor er vi alle nødt til at ruste os for at undgå smitte. Det gælder selvfølgelig de almindelige hygiejneråd med at vaske hænder, spritte hænder, hoste og nyse i ærmet og blive hjemme, hvis man føler sig sløj. Og det gælder at bruge mundbind.

Mundbind er en (dyr) beskyttelse, som vi skal til at bære på offentlige steder, hvor mange færdes samtidig – i toget, i bussen, i butikker med trængsel, i lufthavnen og i fly. Vi skal til at vænne os til det, selvom det er svært. Og vi skal lære at gøre det rigtigt, og skifte mundbind hyppigt, fordi et mundbind kun ’holder’ 3-4 timer.

Bjarne Hastrup

Hvor mange mundbind skal man mon bruge om dagen, om ugen, om måneden? Det vil naturligvis variere meget. Fx har en pensionist ikke brug for mundbind til og fra arbejde. Men en aktiv pensionist laver måske frivilligt arbejde, dyrker motion, besøger biblioteket og besøger venner og familie indtil flere gange om ugen. Et slag på tasken vil være ca. 15 mundbind om ugen for at imødekomme et påbud om mundbind i alle lukkede rum: transport, butikker, undervisningslokaler, cafeer, restauranter, biografer m.m.

Det bliver dyrt. Mundbind, der opfylder sundhedsmyndighedernes krav til kvalitet, er dyre, og især dyre for pensionister med små indtægter. De er uforberedte på denne nye udgift. Men da det især er ældre mennesker, der kan være i risikozonen for at blive syge – og dø - af coronavirus, er det livsvigtigt, at de har råd til at købe mundbind.


Mundbind, der opfylder sundhedsmyndighedernes krav til kvalitet, er dyre, og især dyre for pensionister med små indtægter. De er uforberedte på denne nye udgift. Men da det især er ældre mennesker, der kan være i risikozonen for at blive syge – og dø - af coronavirus, er det livsvigtigt, at de har råd til at købe mundbind.


Derfor foreslår Ældre Sagen, at pensionister og andre på overførselsindkomster får dækket udgiften til mundbind under helbredstillægget.

Denne nødvendige, men utilsigtede udgift til mundbind er en udgift, som vi alle må bære.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Arbejde længe, men i eget tempo

Vejle

Fra himmel til helvede i Nørreskoven: Pølse-grillen stod kold og forladt

Annonce