Annonce
Fredericia

Murerbaljer med reflekser gik ikke: Beboere vil have bump skrevet ind i plan

Søren Lønberg Larsen og de øvrige grundejere på Overmarken havde håbet at få ekstre udkørsel til området, men er også tilfredse med, at der bliver etableret hastighedsdæmpende foranstaltninger af hensyn til børnene. Han ser det gerne skrevet ind i lokalplanen, som skal vedtages af byrådet til december. Arkivfoto: Nana Hanghøj
Lokalplanen for tæt-lav bebyggelse ved indfaldsvejen til Skærbæk bør have indlagt en passus om, at der skal etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger på fælles stamvej. Det mener naboer, der havde håbet på særskilt ind- og udkørsel.

Skærbæk: Det ærgrer grundejerforeningen Overmarken, at der ikke blev lyttet til ønsket om en ny tilkørselsvej til den kommende naboudstykning med 70 tæt-lave rækkehuse på Overmarken. Grundejerforeningen havde indgivet høringssvar, men føler ikke, at det har gjort en forskel.

- Det undrer os rigtig meget, at man laver en høringsproces for så efterfølgende at træffe en "skrivebordsbeslutning" fremfor at komme ud og kigge på de faktiske forhold eller i det mindste have kontaktet os for at høre mere til vores bekymringer, lyder det fra grundejerforeningsformand Søren Lønberg Larsen.

De nuværende beboere på Overmarken havde i deres høringssvar opfordret til, at kommunen anlagde en tilkørselsvej fra Skærbækvej til den nye del af Overmarken. De mener, at trafikbelastningen på Overmarken bliver meget større, fordi der nu kan bygges 70 huse fremfor tidligere 25-30 huse.

Vej- og parkafdelingen har vurderet på henvendelsen og konkluderer, at vejen kan bære den ekstra trafik, og pointerer, at det vil give trafikale udfordringer at anlægge en ny udkørsel til Skærbækvej. Den ville krydse den kommende dobbeltrettede cykelsti på Skærbækvej, og det kunne skabe farlige situationer.

Annonce

Det næstbedste er en naturligvis hastighedsdæmpende foranstaltninger, og det bør tilføjes til lokalplanen, at det skal laves, ellers er der jo ingen garanti for, at det nogensinde bliver lavet.

Søren Lønberg Larsen, Grundejerforeningen Overmarken

Måtte fjerne baljer

Grundejerforeningen havde ønsket vejen på grund af trafiksikkerhed.

- Det næstbedste er en naturligvis hastighedsdæmpende foranstaltninger, og det bør tilføjes til lokalplanen, at det skal laves, ellers er der jo ingen garanti for at det nogensinde bliver lavet, vurderer Søren Lønberg.

Allerede i 2014 forsøgte grundejerforeningen selv at lave hastighedsdæmpende tiltag på vejen for at sikre de bløde trafikanter.

- Dengang havde kommunen tid til at komme ud og besøge os i den virkelige verden. De var nemlig forbi Overmarken og tage billeder af vores hjemmelavede hastighedsdæmpere. Den bestod af store murebaljer med kæmpe reflekser påført for så efterfølgende at sende os et brev om, at de skulle fjernes igen. Vi opgav dengang at gøre mere ved det, fordi det viste sig at være voldsomt dyrt, hvis det skulle gøres efter foreskrifterne, konstaterer Søren Lønberg.

I forbindelse med håndteringen af lokalplansforslaget har embedsmændene pointeret, at der er dialog med grundejerne om hastighedsdæmpende foranstaltninger, og det ser grundejerforeningen frem til.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Fulderik tog en lur hos tandlægen

Annonce