Billund Kommune: Der er fortsat masser af coronarestriktioner i det danske samfund, og det rammer nu planlagte aktiviteter hos Billund Kommunes Museer.
De planlagte nørkleaftener den 11. januar og den 1. februar er blevet aflyst, og et planlagt foredrag den 9. februar om Engbondens storhedstid er ligeledes blevet udskudt.
Billund Kommunes Museum anbefaler, at man i mellemtiden selv tager på byvandring med museets krigsmindeguide. En oplagt udeaktivitet vil være en frisk gåtur med krigsmindeguiden i hånden.
Her er 13 krigsmindesmærker, og med app'en Useeum er der mulighed for at få en nærmere forklaring til de enkelte stop.