Annonce
Børkop

Museum satser på snart at åbne

Frank Jensen har skabt en udstilling om 2. verdenskrig. Her står han ved en plakat om, at sløseri skader alle. Foto: Jørgen Flindt
1. verdenskrig og Genforeningen. 2. verdenskrig og 75 året for befrielsen. Samt den lokale brugs. Tre forskellige, men aktuelle emner, er der nu lavet udstillinger om på Smidstrup og Omegn Museum. Museet håber og satser på at åbne 14. maj.

Smidstrup: Udstillingerne er på plads. Og alt er klart.

Men Smidstrup Museum er endnu ikke åbnet for sæsonen. Også her kom en lille virus i vejen. Men der er lys forude.

- Vi skulle egentlig have åbnet i søndags, men det lod sig ikke gøre. Vi satser på, at vi i stedet kan åbne torsdag 14. maj. Vi skal selvfølgelig overholde alle retningslinjer, men det hører med til historien, at der kommer jo stort set aldrig så mange af gangen. Måske højest fire, og det er der fin plads til, forklarer Inger Skov, der er formand for museet.

Hun har været med til at gøre tre nye udstillinger klar, og de er alle højaktuelle, så på den måde er det ærgerligt, at museet ikke kunne åbne som planlagt 3. maj. For rent tidsmæssigt rundede den lokal brugs en milepæl 1. maj, samt der jo er befrielsen her 5. maj. Men sådan er det, og udstillingerne må vente lidt.

- Vi har valgt at sætte fokus på vores lokale brugs, der lige er fyldt 120 år. Det er faktisk helt utroligt, hvad vi har i gemmerne, som kan bruges til sådan en udstilling. Det har været en stor opgave at koge det ned og vælge ud, siger hun.

Annonce

Åbner 14. maj - med mindre...

Smidstrup og Omegn Museum satser på, at museet kan åbne torsdag 14. maj.

Der vil blive taget forholdsregler efter det anbefalinger sundhedsmyndighederne udstikker.

Men skulle det vise sig, at der opstår nye retningslinjer, der gør at det ikke kan lade sig gøre at åbne, vil de retningslinjer selvfølgelig blive fulgt.

Men planen er altså 14. maj, og derefter vil der være åben hver torsdag og søndag i tidsrummet 14-17. Der kan på nuværende tidspunkt ikke aftales gruppebesøg.

1. verdenskrig

Desuden bydes på to andre, nye udstillinger. Det er jo 100 året for Genforeningen, og det markerer museet også.

- Det var bare oplagt, synes vi. Smidstrup var jo ikke, som sådan, en del af Genforeningen, men det fyldte også her i området for 100 år siden. Og det er også noget, man sætter fokus på rundt i landet, så selvfølgelig også gerne her, siger hun.

Museet fortæller historien om Markus, der var fra Sønderjylland, og som endte med at dø i krigen på den tyske side. Han havde forinden dog nået at blive far til Anne Thuesen, der den dag i dag bor i Smidstrup, som hun har gjort, siden hun var ung. Hun er i dag 105 år gammel.

- Historien om Markus er en spændende, men jo også hård historie. Det har været en barsk oplevelse, siger Inger Skov.

2. verdenskrig

Desuden er der en udstilling om 2. verdenskrig, hvor man kommer tæt på hverdagen under krigen. Her er der originale mørklægningsgardiner, kjole syet af faldskærm, sutsko lavet af cykeldæk og meget mere.

Det er Frank Jensen, der har stået bag den udstilling.

- Vi prøver at give et indblik i, hvordan hverdagen var under krigen. Selve krigen kommer vi ikke meget ind på, men til gengæld kan man se, hvordan det har været i en tid, hvor der har været knaphed på det meste, siger han.

Inger Skov ved udstillingen om Genforeningen i 1920. Foto: Jørgen Flindt
Markus Christiansen døde i 1. verdenskrig. Forinden var han blevet far til Anne, der bor i Smidstrup. Hun er 105 år gammel. Foto: Jørgen Flindt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce