Annonce
Billund

Musik i Gryden er klar med bustransport fra Sdr. Omme, Filskov, Hejnsvig og Billund

Grindsteds årlige musikfestival Musik i Gryden plejer at trække 4000 gæster på stadion. Arkivfoto: Chresten Bergh
De mange Musik i Gryden-gæster fra Sdr. Omme, Filskov, Hejnsvig og Billund behøver ikke tænke på kørsel til og fra Grindsted Stadion.

Grindsted: Musik i Gryden, der i år finder sted lørdag 3. august på Grindsted Stadion, bliver tit omtalt som en kæmpe havefest, og noget er der om snakken. Men deltagerne til havefesten er ikke kun Grindsted-borgere.

Rigtig mange fra resten af Billund Kommune er også faste gæster til Musik i Gryden. Gæsterne fra fire af kommunens byer kan glæde sig over en mulighed for ikke at skulle tænke på kørsel til og fra Musik i Gryden i år. Arrangørerne har nemlig allieret sig med Grindsted Turist, der indsætter busser til og fra koncerten.

- Vi kan se, hvor de som køber billet kommer fra. Og sidste år prøvede vi så med bus fra Sdr. Omme og Billund, hvorfra vi har mange glade koncertgæster. Det blev en succes, så i år udvider vi med Hejnsvig og Filskov, siger Kurt Holm fra koncertudvalget bag Musik i Gryden i en pressemeddelelse.

Annonce

Husk kontanter

Der bliver busafgang fra købmand Peter i Filskov kl. 11.05 og 12.05 og fra busstoppestedet ved Sdr. Omme Kro kl. 11.15 og 12.15. Turen går hjem igen kl. 00.15 og 01.00. Bus nummer to er klar ved Billund Centret kl. 11.05 og 12.05 og ved busstoppestedet Bredgade ved Nyvej kl. 11.15 og 12.15 i Hejnsvig. Turen går hjem kl. 00.15 og 01.00.

Busturen koster 50 kroner. Husk kontanter.

Der er lige nu solgt omkring 3.000 billetter til Musik i Gryden, hvor du kan opleve Dizzy Mizz Lizzy, The Minds of 99, Jacob Dinesen, Sko/Torp, Poul Krebs og Karl William. Læs mere på www.musikigryden.dk. Du kan også købe billet hos Kvickly Grindsted.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce