Annonce
Billund

Musik i Gryden forhøjer billetprisen

Rasmus Seebach optræder i Musik i Gryden. Arkivfoto: Jacob Schultz
Det er ved at være absolut sidste chance, hvis man gerne vil sikre sig en billig billet til Musik i Gryden på Grindsted Stadion lørdag 1. august.

Grindsted: De seks musiknavne til den 17. udgave af Musik i Gryden lørdag 1. august er offentliggjort drypvis over den sidste måneds tid, og samtidig har 2000 billetter været til salg for 425 kr. + gebyr. De 2000 billetter er næsten væk.

Da publikum har taget så godt imod programmet, har koncertudvalget besluttet at fortsætte salget med de nedsatte billetter frem til fredag den 6. december, og billetterne stiger således lørdag 7. december. Det kan altså stadig nås, hvis man vil sikre sig en af de nedsatte billetter. Lørdag 7. december hedder prisen 575 kr. + gebyr.

- Vi har nøjagtig, som de seneste år valgt, at vi gerne vil belønne de trofaste koncertgæster, der er hurtige til at købe deres billet, men selv om prisen nu stiger, så får man stadig vildt meget for pengene med de seks navne, vi nu har præsenteret, siger Kurt Holm fra koncertudvalget bag Musik i Gryden i en pressemeddelelse.

Annonce

Trofaste gæster

De seks bands, der indtager Gryden på Grindsted Stadion lørdag 1. august er Rasmus Seebach, Infernal, DAD, Hjalmer, Rasmus Bjerg samt Grydens populære DJ Lille Lars og Kongemanden fra Hawaibaren, som kommer med showet "Grindsted Største Dansegulv".

Billetterne til Musik i Grydens køber man musikigryden.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nekrolog

Vejles Elga Olga er død

Annonce