Annonce
Kultur

Musikteatret går tv-vejen: Signe Svendsen og det unge talent mødtes i den store tomme sal

Lydmanden tjekker, at Signe Svendsen lyder "rigtigt" før onsdagens onlineoptræden på den store scene i Vejle Musikteater. Foto: Mette Mørk
Signe Svendsen og Emma Hørlyck gæstede Vejle Musikteater onsdag eftermiddag. Resultatet af det musikalske talkshow kan ses på musikteatrets hjemmeside.

Vejle: - Jeg er heldig at have en mand med et rigtigt arbejde. Men man bliver en lille smule skør, når man ikke kan komme ud at optræde.

Siger sanger og sangskriver Signe Svendsen, der besøgte Vejle onsdag.

Den store sal i Vejle Musikteater er tom. Tæppet er trukket for. Og scenen ligner slet ikke sig selv. Den er indrettet til tv-studie. Her mødes Signe Svendsen og Emma Hørlyck - veteranen og talentet - til et musikalsk talkshow under overskriften "Min mindste koncert".

Annonce

Tæt på katastrofen

Ideen er, at radiovært Jesper Nyborg tager seerne med til musikernes mindre succesrige oplevelser med at optræde. Dér, hvor man gav koncert for sin mor og mormor, eller optrådte på en øde gågade en middagsstund. Dér, hvor den musikalske karriere kunne være røget på gulvet. Snakken ledsages af musik med de to kunstnere på skift.

Journalist Jesper Nyborg, der er vært på "Min mindste Koncert-serien" ses her sammen med  musikteatrets direktør, Mette Kier, før optagelsen onsdag. Foto: Mette Mørk

Det er et koncept, der er udviklet af Undercovermusic og Vejle Musikteater med penge fra Tuborgfondet. Målet er at give unge musiktalenter mulighed for at blive hørt. Foreløbig er der planlagt fem arrangementer, der kan ses gratis via musikteatrets hjemmeside.

Signe Svendsens indledende ord skyldes spørgsmålet om, hvordan hun klarer sig gennem coronaen, hvor hendes karriere gik fra 100 til 0 kilometer i timen på et splitsekund. Hvor en fyldt koncertkalender fra januar til maj 2020 blev til ingenting. Hvad køber man så mad for? Mandens løn, mens hun ser frem til et tætpakket efterår med mange koncerter.

- Endnu har jeg ikke fået noget ud af hjælpepakkerne. Det er meget tungt og fungerer bedst med "snorelige folk". Men nu har jeg søgt endnu en gang med hjælp fra min revisor.

46-årige Signe Svendsen er veteran på den danske musikscene. Kendt blev hun med Rollo og King i 2001 via en sejr i det danske melodi grand prix og en andenplads ved den internationale udgave. Som solist har hun udgivet fire albums. Også selv om hun og alle andre ikke længere tjener ret meget på pladesalg


Jeg gør det, fordi det er en nødvendighed. Det er en del af min berettigelse som menneske. Sådan er det med kunsten.

Signe Svendsen


- Jeg gør det, fordi det er en nødvendighed. Det er en del af min berettigelse som menneske. Sådan er det med kunsten, siger Signe Svendsen.

Min mindste koncert

I alt fem udsendelser er foreløbig planlagt i Min mindste Koncert-serien, der hver gang byder på et kendt navn og et nyt talent, der udveksler sange og historier fra deres karriere. Programmerne kan enten følges live eller ses efterfølgende via Vejle Musikteaters hjemmeside.

  • Den første var et møde mellem Mathilde Falch og Tobias Falk Andersen fra bandet At Ease.
  • 24. marts var det Signe Svendsen og Emma Hørlyck.
  • 28. april klokken 15 kan man lytte Jacob Dinesen og et talent, hvis navn endnu ikke er offentliggjort.
  • 26. maj klokken 15 er Kajsa Vala på scenen.
  • 30. juni klokken 15 afvikles det sidste musikalske talkshow. Her kendes endnu ingen af navnene.
Annonce

22-årig udgav to plader på et år

Emma Hørlyck, der stammer fra Vamdrup, er 22 år, men har allerede udgivet to albums med egne sange, begge to fra sidste år. Hun spiller dansksproget poprock, er solist med klaveret som instrument. Engang troede hun, at hun skulle være klassisk musiker, men efterskolelærere fik hende i gang med at skrive sine egne sange.

- Jeg udsendte det første album i februar sidste år. Det blev godt modtaget, jeg var i tv, og der var en turné på vej. Jeg nåede at spille to koncerter, men så blev de næste 12-15 aftaler aflyst, fortæller hun.

Emma Hørlyck var det unge talent på vej frem, der deltog sammen med Signe Svendsen i Min mindste Koncert fra Vejle Musikteater onsdag. Hun har været professionel i halvandet år, mens Signe Svendsen brød igennem helt tilbage i 2001. Foto: Mette Mørk

Men hun er ikke kun sur på coronaen, for den gav hende også tid til at overveje, om hun virkelig ville det usikre musikerliv.

- Jeg er faktisk rigtig glad for den prøvelse, for nu er jeg sikker på, at det er det rigtige, jeg gør, Det er kampen værd, fastslår Emma Hørlyck.

Annonce

Flot modtagelse

Ideen med "Min mindste Koncert" er blevet flot modtaget, fortæller teaterdirektør Mette Kier. Over 1000 har set det første show med Mathilde Falch og Tobias Falk Andersen fra At Ease. Og til det show, der blev optaget onsdag, var der 20 ansøgere til pladsen som "up and coming artist", som det hedder i den branche. Man skal bo i Region Syddanmark for at kunne deltage i kapløbet om at være med.

- Det er vigtigt, at vi også gør noget for vækstlaget og fremtidens musikere. Vi ville skabe noget, der fungerede både live og digitalt. Da vi udviklede projektet, troede vi, at der kunne være lidt publikum og en caféstemning, men det kom nedlukningen i vejen for i første omgang. Men vi vil gerne lave flere end de planlagte fem shows, fortæller Mette Kier.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Bytte-bytte-bygrund: Borgmester gør klar til at afgive en pæn bid af Sønderbrogade

Navne For abonnenter

Sanne har været bagerjomfru i 25 år: Uden hende var butikken ikke den samme

Annonce