Annonce
Vejle

Muuuuuuums - burger-tsunami skyller ind over Vejle

Hvad med en cheeseburger? Er du mere til bacon? Eller hvad med den frække med blåost eller syltede rødløg? Du kan efterhånden få alle typer burgere i Vejle. Arkivfoto

Inden for ganske kort tid har flere burgerrestauranter meldt deres ankomst. Vejlenserne kan se frem til alt fra økologi over kvalitetsfritter til en popkonges livretter.

Vejle: To stykker brød. En bøf. Lidt salat og noget dressing-snask af en art. Det er åbenbart opskriften på en succes.

I hvert fald er der inden for ganske kort tid åbnet flere spisesteder, hvor menukortet fra ende til anden byder på burgere i alskens varianter. Så hvad med en cheeseburger? Er du mere til bacon? Eller hvad med den frække med blåost eller syltede rødløg?

Senest har The Burger Shack meldt sin ankomst. Der er tale om en kæde, der lover økologisk grønt og kød fra fritgående kvæg i et råt skovhuggertema. Den er repræsenteret i Aalborg, Aarhus, Herning, Horsens og fra 1. april 2018 også i Vejle - mere præcist Vejle Midtpunkt.

Artiklen fortsætter efter kortet.

Annonce

Elvis og kvalitetsfritter

Kort før jul, 22. december 2017, spurgte Vejle Amts Folkeblad kækt i en overskrift, om vejlenserne så frem til en aften i drivende ensomhed. Det gjorde avisen i anledningen af at kunne breake nyheden, om at en Elvis-inspireret diner rykker ind i den bygning, der tidligere husede Restaurant Vejlegården.

Ejeren står i forvejen bag Highway 51 Diner, som fra det såkaldte Memphis Mansion Randers serverer alle popkongens livretter og andre lækkerier fra USA's sydstater. Heriblandt burgere. Naturligvis.

Dagen forinden annoncerede Grillen Burgerbar også dens goddag til fjordbyen. Her er der tale om en dansk kæde med flere restauranter. Den serverer ifølge hjemmesiden syv varianter af burgere med tilhørende kvalitetsfritter og åbner i det tidlige forår i Å-centret.

Når Vejle Street Food åbner på Dæmningen til februar, bliver det også muligt at sætte tænderne i en burger her. En af de seks planlagte madboder bliver en burgerbar, som restaurant Madindustrien står bag.

Hjemmelavet og milkshakes

Kigger man lidt længere tid tilbage, åbnede Herregård Burger i sommeren 2017 på Nørrebrogade 15B. Ejeren, Mohahammad Yones, ejer flere andre spisesteder, blandt andet i Svendborg. Her står der fisk på menuen. Men i Vejle hedder det burgere med tilbehør - og alt fra burgerboller til dressing er hjemmelavet.

Desuden er det heller ikke længe siden, at Garage Burgerbar slog dørene op i Rådhuspassagen. Siden april 2016 har den udover burgere serveret fritter, snacks og milkshakes, og planen er på sigt at udvide til andre byer.

Af burgerbarer finder man i Vejle blandt andet også The Diner ved Exxit 59, Carl's Jr. i Bilka, Byens Burger Café i Vedelsgade og naturligvis Burger King på Horsensvej og McDonald's på Jens Ravns Vej og ved Exxit 59.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];