Annonce
112

Nærhedspolitiet kom tæt på: Cykelbetjent indhentede hashhandler

En person, som politiet mener, handlede med hash, blev onsdag formiddag indhentet af en cyklende betjent i Svendsgade i Vejle.

Vejle: En af Sydøstjyllands Politis nærheds- og tryghedsbetjente var ude på en cykeltur tirsdag formiddag. Klokken 10.05 observerede han en person, der virkede nervøs. Han forsøgte at kontakte personen, som imidlertid smed noget hash og en peberspray fra sig og stak af. Betjenten eftersatte ham, som det hedder i politisproget. Det skete på cykel, og kort efter var personen anholdt.

Der var tale om en mand fra Vejle på 19 år. Det viste sig, at han havde yderligere en portion hash på sig. Politiet vurderer, at det er til salg. Derfor sigtes personen for handel med euforiserende stoffer. Det vil normalt udløse en bøde. Men det er en skærpende omstændighed, at han havde en peberspray på sig, så han sigtes også for overtrædelse af våbenloven. Derfor kan det ende med, at sagen afgøres i retten. Det besluttes af anklagemyndigheden, når politiet har sluttet efterforskningen.

Den sigtede afviste at have været i besiddelse af peberspray og den del af hash'en, som han havde smidt fra sig. /ild

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Smæk for skillingerne: Bokselandskamp i Vejle

Annonce