Annonce
Give

Næsehornsbaby gik viralt efter sjov video: Nu får den vigtig rolle i udenlandsk zoo

Savannah (tv.), der her er fotograferet sammen med sin mor, Mazumba, for to år siden. Savannah flyttes netop nu, fordi hun skal være en del af et internationalt avlsprogram for den truede dyreart. Arkivfoto: Mette Mørk
Næsehornet Savannah blev kendt, da en video af hende gik viralt i 2017. Nu er hunnæsehornet flyttet fra Givskud Zoo til en anden zoologisk have, hvor hun får en vigtig rolle i det internationale avlsprogram.

Givskud: Der er nu et næsehorn mindre i Givskud Zoo - Zootopia.

Det tre et halvt år gamle hunnæsehorn Savannah, der er født i Givskud, blev i sidste uge transporteret til Vezprem Zoo i Ungarn. Flytningen sker, fordi næsehornet på længere sigt skal spille en vigtig rolle i det internationale avlsprogram for de hvide næsehorn.

- Selvom parkens personale har set den lille unge vokse sig stor, er det ikke med vemod, at hun nu bliver sendt afsted, forklarer biolog Kim Skalborg Simonsen på Givskud Zoo' hjemmeside.

Annonce

- Vi ved, at hun kommer til et stort, fint anlæg, og at hun nu har en chance for at komme til at spille en vigtig rolle i det internationale avlsprogram for de hvide næsehorn, siger han.

Savannah blev kendt i mange dele af verden, da en video af næsehornet og dyrepasser Thomas Kolbæk blev delt af række medier i 2017. Videoen, der blev lagt op få uger efter, at næsehornet var kommet til verden, viser, hvordan det nyfødte næsehorn løber og hopper frem og tilbage i næsehornsstalden. På Youtube er klippet set over 12 millioner gange.

Skal gå med fem andre næsehorn

Det er langt fra tilfældigt, at næsehornet bliver flyttet netop nu. Forskning viser nemlig, at mødre holder deres døtres brunst nede, hvis de i for lang tid forbliver sammen. Da Savannahs mor, Mazumba, fortsat er en del af Givskud Zoo, er det derfor bedst at flytte Savannah, inden hun bliver ældre.

- Med så truet en art og så vigtigt et avlsprogram bør alle kønsmodne hunner placeres, så der er optimale vilkår for, at de kan yngle. Derfor er vi glade for, at Savannah nu skal være en del af dette i sit nye hjem, siger Kim Skalborg Simonsen.

I Ungarn kommer Savannah til at gå sammen med fem andre næsehorn - to hanner og tre hunner, og selvom forholdene er gode, forventer biologen ikke, at Savannah får afkom lige med det første.

- Hun er lige knap kønsmoden, og så går næsehorn drægtige i mindst 16 måneder. Så det varer lige lidt, før lille Savannah fra Givskud Zoo selv bliver mor, siger Kim Skalborg Simonsen.


Med så truet en art og så vigtigt et avlsprogram, bør alle kønsmodne hunner placeres, så der er optimale vilkår for, at de kan yngle.

Kim Skalborg Simonsen, biolog Givskud Zoo


Annonce

Ny metode var stor succes

Den specielle opgave med at flytte det store, tunge dyr blev gjort på en anderledes måde end vanligt. Normalt bliver der installeret en særlig transportkasse i stalden, så næsehornet i flere uger inden flytningen kan vænne sig til at gå derind, men efter transportørens anbefaling blev det denne gang gjort anderledes.

Her skulle Savannah for første gang træde ind i transportcontaineren på selve flyttedagen.

- Vi var noget skeptiske, og i lang tid var vi i tvivl om, hvorvidt vi kunne få Savannah i kassen. Men efter hun havde fået lidt beroligende, slappede hun mere af, og efter at have set situationen an i lidt tid, endte hun med selv at gå i containeren. Så det må siges, at det var en stor succes, forklarer Kim Skalborg Simonsen.

Annonce
Vejle Boldklub For abonnenter

Live: VB møder ude Brøndby; bliver den onde stime brudt?

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Søndagens coronatal: 591 nye tilfælde af coronavirus det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Grillkyllinger og citronmåner er altid et hit: Se hele listen med Vejle-virksomheder, der er blandt de 1000 største i Danmark

Vejle For abonnenter

Arnløv kan stå som sejrherre, men ende som taber, hvis Sikær og borgmesteren rotter sig sammen

Podcast

Lyt: Far til tre døde bag rattet i sin nye bil

Kultur

Ung filminstruktør med rødder i Ølsted laver en krigsfilm

Hedensted

Hedensted oplever kæmpe babyboom: Nu skal børnene passes i busser

Vejle For abonnenter

Lones kræftknude blev dobbelt så stor, mens flere af hendes venner svigtede: - Det kom som et lyn fra en klar himmel og slog mig fuldstændig ud

Hedensted For abonnenter

Hedensted frygtes overset i kommende uddannelses-udspil: Langt mindre byer står til at få gymnasier

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Vejle For abonnenter

Den store guide til Vejles offentlige toiletter: Her kan du lade vandet på strøgturen

Kultur For abonnenter

- Min fars sygdom har lært mig at være til stede med det besværlige i stedet for at flygte

Kultur For abonnenter

Anbefaling: Fem krimier til uhyggelig efterårs-læsning

Erhverv For abonnenter

De brølende 70'ere: Brandmænd blev syge, mens de reddede 150 grise ud fra lynramt gård

Vejle Boldklub

Træner Peter Sørensen er uden betænkelighed: Derfor ligner det lyndebut til VB’s nyeste mand

Annonce