Annonce
Ikast-Brande

Nødråb fra aktivitetscenter

Bavnehøjcentret er pyntet op til jul, men aktivitetsrådet mangler folk til at styre aktiviteterne. Foto: Peter Hald
Aktivitetsrådet på Bavnehøj mangler medlemmer.
Annonce

Nr. Snede: Aktivitetsrådet på Bavnehøj-centret i Nørre Snede er underbemandet for tiden. Rådet, der er med til at planlægge og koordinere de mange aktiviteter på centret, kommer til at mangle to medlemmer fra starten af det nye år. Hidtil har det været svært at finde nogen, der vil træde til.

Formanden for aktivitetsrådet. Linda Hansen, håber meget på, at det lykkedes at finde nogle nye folk.

- Hvis ikke aktivitetsrådet fungerer, kan vi risikere, at centret må lukke. Der er jo virkelig mange aktiviteter på Bavnehøj, og selv om der er mange frivillige, skal der være nogen til at holde styr på tingene og planlægge, siger Linda Hansen.

Nu er der opsat en plakat på Bavnehøj med et råb om hjælp:

"Aktivitetsrådet er sammen med alle frivillige livsnerven i Aktivitetscenter Bavnehøj", lyder det blandt andet i opslaget, hvor det også understreges, at "alt kan løses, når bare vi er flere!".

Juletiden er ret travl på Bavnehøj.

Lige nu forberedes den store julefrokost den 13. december, hvor der vanker en menu fra Ejstrupholm Hotel, og under hele festen spiller Jens Sandager op til julemusik og fællessang.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce