Annonce
Børkop

Nødråb hjalp: Badmintonklub fik alle bestyrelsesposter besat

I Børkop Badminton Klub kan man spille badminton både som ungdom, senior eller leje en bane for en sæson (motionist). Klubben kan nu se frem mod en ny sæson med alle bestyrelsesposter besat. Arkivfoto
Børkop Badmintonklub var truet af nedlægning, men ekstraordinært bestyrelsesmøde fik nye kræfter på banen.  Nu er alle poster besat.
Annonce

Børkop: Da nøden var størst, var hjælpen heldigvis nærmest. Børkop Badminton Klubs bestyrelse overvejede efter en snoldet generealforsamling med kun én deltager at nedlægge sig selv, da tre af klubbens fire bestyrelsesmedlemmer ikke ønskede at genopstille til bestyrelsesarbejdet.

Daværende formand Thomas Stidsen gik efterfølgende i medierne for at forsøge, at få nye kræfter på banen.

- Vi skal egentligt være fem i bestyrelsen men er lige for tiden kun fire. Og da de tre af dem allerede sidste år fortalte, at de ikke ønsker at genopstille, havde vi håbet, at nye kræfter ville melde sig. Men det var der ikke. Ved den ordinære generalforsamling mødte kun én op, og så nåede vi ikke så langt. Derfor besluttede vi at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling med kun ét punkt på dagsordenen, nemlig om klubben skal lukke eller ej, sagde Thomas Stidsen den 19.juni til Vejle Amts Folkeblad.

Annonce

Birgitte fik fuldt hus

Heldigvis viste lokalområdet sin opbakning til det frivillige arbejde i foreningen, og Birgitte Thomsen, der var sidste mand m/k tilbage i bestyrelsen fik flot opbakning på den ekstraordinære generalforsamling, der blev holdt 25.juni.

- Der var ikke blot nok fremmødte til at besætte de fire ledige bestyrelsesposter, vi fik også valgt to suppleanter til bestyrelsen, så det var et rigtigt godt møde, fortæller Birgitte Thomsen, da avisen onsdag fangede hende i haven.


Jeg havde aldrig selv tænkt, at jeg skulle sidde i bestyrelsen, da jeg lod mig overtale til at være med for tre år siden. Jo flere vi er, jo bedre og lettere håber jeg, at det kommer til at gå.

Birgitte Thomsen.


Allerede på møde-aftenen lod Nicolas Trolle sig vælge til ny formand, men ellers venter bestyrelsen med at konstituere sig til næste møde inden sæsonstarten. Det konstituerende møde holdes mandag den 3. august, og det bliver hjemme hos Birgitte Thomsen, da badmintonklubben ikke har noget klublokale.

Annonce

Flere om opgaverne

De øvrige medlemmer af den nye bestyrelse - foruden Nicolas og Birgitte er: Malene Stockmarr, Klaus Nielsen og Merete From Jeppesen. Og de to nye suppleanter er: Kiki Mikkelsen og Lasse Laursen.

Med alle poster besat håber Birgitte Thomsen, at arbejdsbyrden for hver enkelt bestyrelsesmedlem bliver lidt lettere at bære i fremtiden.

- Jeg havde aldrig selv tænkt, at jeg skulle sidde i bestyrelsen, da jeg lod mig overtale til at være med for tre år siden. Jeg er selv mest til at løse praktiske opgaver, så jeg er glad for, at Nicolas har ladet sig vælge til formandsposten.  Men jo flere vi er, jo bedre og lettere håber jeg, at det kommer til at gå, siger Birgitte Thomsen.

Børkop Badmintonklub har omkring 120 medlemmer, hvoraf mange er børn og unge,  men klubben har også både seniorer og motionister. Birgitte Thomsen spiller også selv, og hun er ikke den eneste i den nye bestyrelse, der spiller "voksenfjer".

Badmintonklubbens spillere holder til på Englystskolen, og næste spillesæson går planmæssigt i gang en uge efter, at skole-eleverne er vendt tilbage fra sommerferie.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Coronavirus

Live: Højere bøder på vej - Regeringen vil piratfester til livs

Vejle

Stort rykind på musicalskolen i Vejle

Annonce