Annonce
Vejle

Nørremarken får kunstgræsbane - den er billig og miljøvenlig

Vejle Kommunes idrætsinspektør, Thomas Schmidt, har bestilt entreprenøren, som rykker ind på græsengen bag Nørremarkshallen i næste uge for at sætte gang i jordarbejdet til kunstgræsbanen. Foto: Torben Juhler
I stedet for to græsbaner som planlagt går Vejle Kommune i næste uge i gang med at anlægge en kunstgræsbane ved Nørremarkshallen. Den får sand som underlag.
Annonce

Vejle: I en lokalplan fra 1987 er der tegnet boldbaner ind på området bag Nørremarkshallen, der blev opført seks år senere.

På bagsiden af hallen sad der indtil sidste år en støvlevask, som aldrig har været i brug.

Men nu lysner det langt om længe for de fodboldhungrende børn og unge på Grundet, i Finlandsparken og den øvrige del af Nørremarken.

Byrådet bevilgede sidste år tre millioner kroner til to 11 mands boldbaner og udvidet parkering ved hallen på Grundet Bygade.

De penge skal bruges nu, men områdets børn får ikke græs under støvleknopperne.

Annonce

Banen bliver mere brugt

Vejle Kommune har været i dialog med Nørremarkens Forenede Sportsklubber, og parterne har valgt at bruge pengene på at anlægge en kunstgræsbane. Et arbejde, der bliver sat i gang i næste uge, når entreprenøren rykker ind for at planere det bølgede græsareal ud.

- I stedet for græsbaner har vi vurderet, at vi får flere brugbare timer med kunstgræs til området.  Da den slags baner er dyrere, end pengene rækker, har vi besluttet at gå en anden vej og bygger en bane, som er billigere, fortæller Thomas Schmidt, idrætsinspektør hos Vejle Kommune.

Parterne har valgt en bane, hvor det kunstige græstæppe bliver fyldt op med sand i bunden i stedet for gummigranulat, som man bruger i stort set alle landets øvrige kunstgræsbaner.

Annonce

Penge til lys og parkering

Det er en billigere løsning, som kan rummes inden for det afsatte budget, mens der også bliver penge til lys på anlægget og til at udvide den eksisterende grusparkeringsplads til dobbelt størrelse.

- Nørremarkens Forenede Sportsklubber er forholdsvis nyetableret og er ikke et sted, hvor klubben kan smide en millioner kroner i banen, som andre klubber har gjort. Men jeg synes ikke, at vi går på kompromis med kvaliteten her, siger Thomas Schmidt.

Annonce

Et miljørigtigt valg

Gummigranulat er typisk lavet af kasserede bildæk, men det er ikke godt for miljøet, da der er risiko for, at det bliver spredt ud i den omkringliggende natur ved snerydning, eller når spillerne tømmer deres støvler.

En norsk undersøgelse viser, ifølge forskning.no, at fodboldspillere hvert år slæber 65 ton gummigranulat med hjem fra de norske kunstgræsbaner.

Det vil ikke ske fra banen på Nørremarken.

- Med løsningen imødekommer vi en mulig fremtid, hvor gummigranulaten risikeres at blive forbudt i EU. Banen er derfor mere miljørigtig, og vi har ingen granulat, som forsvinder ud i naturen, siger Thomas Schmidt.


Nørremarkens Forenede Sportsklubber har fået rigtig godt gang i fodbolden og har en velfungerende ungdomsafdeling.

Thomas Schmidt, idrætsinspektør


Andre steder tester man baner med granulat af olivenkerner og sukkerrør for at finde et miljørigtigt alternativ til mikroplasten.

Annonce

Er ikke godkendt af FIFA

Den nye type af kunstgræsbaner med sand er i dag ikke godkendt af det internationale fodboldforbund, som det for eksempel er tilfældet med VB Parkens nyeste kunstgræsbane. Men det ser Thomas Schmidt ikke som noget problem.

Den kommende kunstgræsbane anlægges langs Nørremarkshallen, så der er udgang fra hallens omklædningsrum i sidebygningen direkte ud til banen. Illustration: Vejle Kommune

- Vi vil som kommune gerne gå forrest og teste kvaliteten af. Brugerne i området spiller ikke FIFA-kampe på højeste niveau, og børn vil være de primære brugere af banen, som også vil kunne benyttes af lokalområdets børn, når banen ikke er booket, siger inspektøren.

Han afviser, at der kvalitetsmæssigt er tale om en discountbane trods den billigere pris. Den er lige så holdbar, som de traditionelle kunstgræsbaner, og sandet har en struktur, så man ikke får benet flænset op ved en glidende tackling, som man risikerede på de traditionelle grusbaner.

Thomas Schmidt forventer, at kunstgræsbanen er klar til brug inden jul. Men hvis vejret ikke spiller med, kan indvielsen blive udskudt til foråret.

Banen stribes op til en 11-mands fodboldbane og to syvmands baner, men da det bliver en multibane, bliver der mulighed for at strege op til andre sportsgrene efterfølgende.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give

Stor efterskole har sendt 200 elever og 40 ansatte hjem: Men undervisningen kører for fuldt blus

Danmark

Vi finder os ikke i sexchikane

Vejle

Mere end 4000 testet på en uge: Så lang er corona-køen i Spinderihallerne

Annonce