Annonce
Vejle

Nabo til dødskryds og trafikfælde vil have flyttet skilt for at sænke risikoen for ulykker

Her er en del af problemet. Bilister blæser på forbud mod venstressving og U-vending. Da avisen tilbage i juli talte med en anden nabo til krydset, Lars Holmboe, fangede vi samtidigt en bilist, der benyttede lejligheden til at foretage en ulovlig U-vending. Foto: Kaare Johansen 
Vindinggruppen har kontor lige ved det kryds, hvor trafikanter blæser på skiltning - nu argumenterer direktør Ole Madsen for ændring, der kan hjælpe her og nu.

Vejle: Naboerne har fået nok.

En dødsulykke, flere sammenstød og utallige meget tæt på ulykker i krydset ved Vindingvej har resulteret i en række henvendelser til Vejle Amts Folkeblad. I juli fortalte vi historien om Lars Holmboe, der var første mand til stede ved en døende bilist, hvis bil blev påkørt bagfra i krydset.

Som mange andre havde den 22-årige forsøgt at dreje til venstre eller foretage en U-vending i krydset mellem Fredericiavej og Vindingvej. Det er forbudt. Skilte markerer det. Men naboerne til krydset kan skrive under på, at forbuddet ikke bliver respekteret.

Annonce

Ole Madsen har kontor med udsigt til krydset. Han er direktør i Vindinggruppen. Og efter hans vurdering er der knap fem til 10 minutter mellem, at der opstår en kritisk situation i krydset:

- Det sker ofte, fordi nogen stopper op lige der, hvor to spor bliver til ét. Og det gør de selvfølgelig for at svinge til venstre ad Vindingvej eller vende, som Ole Madsen konstaterer i en mail til avisen.

Vejmyndighederne med Vejdirektoratet i spidsen fortæller, at de arbejder med problemet. Fra byrådet har Venstre-politikeren Per Olesen som medlem af teknisk udvalg utålmodigt presset på. Men her 10 måneder efter den fatale ulykke, er der stadig ingen løsning.

Måneders ventetid

De mange måneder har Vejdirektoratet blandt andet brugt  til et forslag om at forlænge midterrabatten, så det fysisk bliver umuligt at dreje til venstre ind på Vindingvej fra Fredericiavej. Men midterrabatten vil samtidig gøre det umuligt at svinge til venstre ud på Fredericiavej fra Vindingvej. Og det får Ole Madsen til at bringe et andet forslag på banen:

- Set fra mit skrivebord synes problemet hovedsageligt at være  farten. Derfor er mit umiddelbare input, at man flytter byskiltet ud til motorvejen.

Her står byskiltet i dag - let skjult i bevoksningen langs Fredericiavej kort før lyssignalet ved Vindinggaard Ringvej. Foto: Kaare Johansen

Men andre ord bør kommunen arbejde for, at skiltet med bymæssig bebyggelse rykker helt ud til frakørslen Vejle Syd. Det vil betyde, at fartgrænsen også flytter, så der i stedet for 70 kilometer i timen kun må køres 50 kilometer i timen på strækningen hen mod sammenfletningen ved Stenkisten og Vindingvej.

Få skiltet med maksimalt 50 kilometer i timen flere gange, inden man når frem til krydset ved Vindinggaard.

Ole Madsen - nabo til krydset ved Vindingvej

Lars Holmboe har tidligere været inde på samme tanke. Som nabo fra Lundhusvej har han akkurat som Ole Madsen observeret, at folk kører meget stærkt for at komme først til stedet, hvor to spor bliver til ét. Og som han sagde til avisen i juli:

- Når der så samtidig sker ulovlige U-vendinger og venstresving, er det en dødelig cocktail.

Derfor går det galt på Fredericiavej

Strækningen fra motorvejstilkørslen syd for broen ind mod Vejle rummer en række farer.

  1. For mange bilister blæser på forbuddet mod U-vendinger og venstresving ind på Vindingvej.
  2. To spor indsnævres til ét på vej ind mod byen - og det giver ofte kapløb om at komme først.
  3. Der er indkørsel til Cirkle K-tankstationen og vejen Stenkisten på strækningen -  lige før indsnævringen til to spor.
  4. Trods de problematiske forhold er hastighedsbegrænsningen 70 kilometer i timen.
Annonce

Næsten skjult byskilt

Fokus i forslaget fra Ole Madsen går altså på farten. Samtidigt har direktøren bemærket, at det er svært at se byskiltet i bevoksningen.

- Og så opstår der kritiske situationer ved lyskrydset ved Vindinggaard, lyder det fra Ole Madsen.

Men er kommunen klar til at arbejde på at få flyttet byskiltet? Avisen har spurgt udvalgsformand Gerda Haastrup Jørgensen:

- Det mener jeg, vi skal se på. Jeg vil vende det med vores mobilitetschef, Paw Bro Larsen, for vi skal gøre alt, hvad vi kan for at forbedre situationen, siger udvalgsformanden.

Annonce
Erhverv For abonnenter

19 måneder var nok: Nystartet vognmand sælger sin virksomhed efter et år med voldsom vækst

Danmark

Søndagens coronatal: Efter syv dage med over 4000 nye coronatilfælde falder smittetallet

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Gymnasiefest gik galt, da adskillige elever faldt og blev mast under koncert med prisvindende sanger: 'Det var ikke et sikkert sted at være'

Navne For abonnenter

Lyt eller læs: Ritta var ikke som folk flest - heller ikke i døden: Vennerne skrev farvel på kisten, og hun fik sin aske i en rød VB-urne

Vejle

Vejle er omdannet til en labyrint for fodgængere: - Vi har måske været for optimistiske med gravetilladelserne, siger afdelingsleder

Hedensted For abonnenter

Nu bliver bopælen afgørende for, hvor dit barn kommer i børnehave

Flertal afsætter én milliard til trængte sygehuse

KONKURRENCE For abonnenter

Spær øjnene op og find fem fejl: Hvis du har heldet med dig, kan du vinde gavekort til byens butikker

Erhverv For abonnenter

De brølende 70'ere: Mere end 30 mister jobbet: Virksomhed lukker efter 45 år

Erhverv

Chris begyndte med tre brugte biler på en grusplads: Nu sælger han biler for millioner af kroner

Se Danmark: Danmarks måske billigste gård

Leder For abonnenter

Molbo-historie koster 1,5 millioner skattekroner: Først skulle valget til ældrerådet ikke holdes, men så greb byrådet ind, så nu er der 21 ældre at vælge imellem

Vejle Boldklub For abonnenter

Fantastisk Grytebust, et slagkraftigt angreb og 4-4-2: Det lærte vi af VB's knusende pokalsejr

Billund For abonnenter

21-årig Kasper er ved at bygge sit selvværd op igen: Han er ordblind og fik i skolen at vide, at han var dum

Annonce