Annonce
Give

Nabokommunen vil bygge tre gigant-vindmøller klos op ad kommunegrænsen: Vi fortsætter kampen, lover modstanderne

En række lokale borgere har gennem flere måneder gjort opmærksom på, at de ikke mener, vindmøller i området mellem Blåhøj og Vorslunde er en god ide. Arkivfoto: Jim Hoff
Hverken lokale borgere eller politikere har tænkt sig at opgive kampen mod de tre vindmøller øst for Blåhøj, selvom projektet nu er blev godkendt af et politisk flertal i Ikast-Brande Kommune.

Blåhøj: 15-8.

Sådan lød resultatet af afstemningen, da byrådspolitikerne i Ikast-Brande Kommune mandag aften endegyldigt vedtog det vindmølleprojekt, der baner vejen for tre vindmøller mellem Blåhøj og Vorslunde.

Flertalsbeslutningen får dog ikke protestgruppen, der består af borgere på begge sider af kommunegrænsen, til at opgive mod opstillingen af de tre møller.

Annonce

Det forsikrer Annette Bjerremand Hansen, der bor i Vejle Kommune, men blot en kilometer fra stedet, hvor den nærmeste mølle nu kan sættes op.

- På sin vis har det været forventeligt, men vi havde alligevel troet, at Vejle Kommunes høringssvar om ikke ville standse vedtagelsen, men så i hvert fald forsinke beslutningen, siger Annette Bjerremand Hansen.

Hun er ligesom en række andre borgere, der bor i området, nervøs for, hvilke konsekvenser vindmøllerne får for naturen og dyrelivet.

- Der står en lodsejer og et vindmøllefirma for Gladsaxe, der gerne vil have møller op her. Det er sådan set det, der er af opbakning til projektet - og så selvfølgelig nogle politikere, der gerne vil være erhvervsvenlige. Derudover er der ikke nogen som helst opbakning til det herude, siger hun.

Håber indsigelser kan gøre en forskel

Blandt de politikere i Ikast-Brande Kommune, der stemte for projektet, var Socialdemokratiets gruppeformand og borgmesterkandidat Kasper Pauli Pedersen.

Han fortalte i forbindelse med byrådsmødet, at han har hæftet sig ved, at naturen og dyrelivet, ifølge den miljøvurdering der er lavet, ikke vil blive påvirket negativt, hvis der etableres afværgeforanstaltninger. Samtidig anerkendte han, at møllerne kommer til at gå ud over nogle mennesker, og at der er mange følelser på spil.

- For de fleste får møllerne ikke store negative konsekvenser, konkluderede Kasper Pauli Pedersen, som vurderer, at opstillingen af de tre møller vil bidrage positivt til den samlede sundhed.

Argumenterne får dog ikke Annette Bjerremand Hansen og de øvrige borgere, der er en del af protestgruppen til at opgive kampen mod opstillingen af møllerne.

- Vi håber stadig, at de indsigelser, vi har givet, kan gøre en forskel. Både i Nordjylland og andre steder er det set, at projekter bliver standset, fordi der er ting, der ikke er undersøgt grundigt nok, siger hun.

Vi håber stadig, at de indsigelser, vi har givet, kan gøre en forskel.

Annette Bjerremand Hansen
Annonce

Vejle-politikere vil påklage beslutning

Selvom gruppen fortsat håber, at dens opråb og klager kan gøre en forskel, så sætter den samtidig deres lid til, at politikerne i Vejle Byråd kan ændre den politiske beslutning.

Det samme gør Gerda Haastrup Jørgensen (V). Formanden for teknisk udvalg i Vejle Kommune vil sammen med Henning Dam (S) og Karl Erik Lund (DF) arbejde for at skaffe så stor opbakning som muligt blandt deres byrådskollegaer, så de kan sende en samlet klage.

- Efter beslutningen er vi nødt til at prøve at se på en klage til Nævnenes Hus.

- Jo mere vi viser, at vi vil det her, jo mere må det forhåbentlig vægte, siger Gerda Haastrup Jørgensen.

Hun understreger samtidig, at det "ikke er rart" på den måde at gå imod sin nabokommune, men hun anser det som en nødvendighed.

Annonce
Vejle

Tag kandidattesten her

Vejle Boldklub For abonnenter

John Sivebæk fylder 60 år: Det var mere vilje end talent, der skabte en fodboldkarriere helt udover det sædvanlige

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Lørdagens coronatal: Igen over 1200 testet positiv

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Christian kalder det skandaløst: Han må ikke hænge på Vejles mest travle gader - ingen kan rigtig huske, hvornår beslutningen er truffet

Navne For abonnenter

Vi snakker med den døde, holder ham eller hende i hånden og spiser snacks og drikker kaffe hele aftenen: Mød Maria i serien 'Mennesker'

Livsstil

Ingen adgang for mænd: Singlekvinder nyder friheden - men vil spise brunch sammen i ny klub

Billund

Sidste løb nogensinde på Billund Trav: - Det er vanvittigt trist

Alarm 112

Ser du en valgplakat hænge her, må du anmelde det: Her er oversigten over ulovlige valgplakater

Vejle Boldklub For abonnenter

Så kom den, sæsonens første VB-sejr: Derfor lykkedes det endelig at vinde en kamp

Kultur

Stort halbyggeri mangler stadig millioner for til at nå i mål: Kommer med et sidste opråb om økonomisk hjælp

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Kultur

'Der skulle ikke meget til at imponere en flok jyske tranlamper som os': Sådan startede Pretty Maids - læs uddrag af den nye bog

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Debat

'Goddag, det er manden fra banken, må jeg bede om din kode?' Der er heldigvis godt nyt i kampen mod netbanksvindel

Vejle Boldklub For abonnenter

VB's bedste spillede godt: En enkelt overstrålede de øvrige, da sæsonens første sejr kom i hus

Billund

Så er valgkampen officielt i gang: Plakaterne er kommet op i lygtepælene

Annonce