Annonce
Egtved

Nat-natur-tur i Frederikshåb Plantage

Økolariet inviterer på en nattur i Frederikshåb Plantage fredag 3. juli. PR-foto: Finn Lillethorup
Annonce

Frederikshåb: Efter en længere corona-pause kan man nu igen komme på tur med Økolariets naturvejleder Finn Lillethorup. Fredag 3. juli klokken 22-00 leder han an på en nattur i Frederikshåb Plantage, hvor man her i sommernatten kan være heldig at møde natravnen.

Natravnen er kendt og berygtet for de mærkelige snurrende lyde, den laver midt i nattens stilhed - lyde som igennem tiderne har skræmt mange, der færdes ude efter mørkets frembrud og ikke kunne forstå, hvor de uhyggelige lyde kom fra.

Turen i natten i den store plantage er en af de første, der står på programmet nu, hvor naturvejlederen igen åbner dørene for ture, efter at have holdt en pause med aktiviteterne på baggrund af corona-situationen.

Som noget nyt for Økolariets naturture, er der lavet tilmelding til nogle af arrangementerne, så deltagerantallet kan styres. Det gælder blandt andet natturen i Frederikshåb Plantage, hvor der er plads til højst 45 deltagere.

- Jeg så helst, at folk bare skulle kunne møde op uden at have planlagt det i forvejen, men med corona får vi brug for at kunne styre deltagerantallet, så nu indfører vi tilmelding til en del af turene. Jeg håber, at folk tager godt imod det nye system, hvor folk skal tilmelde sig via Økolariets hjemmeside, fortæller Finn Lillethorup.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Husk at sortere: Eksplosion i skraldebil skyldtes gasflasker

Annonce