Annonce
Vejle

Natten til lørdag: Politiet var ude til fyrværkeri, ubetalte taxaregninger og en ung mand på jernbanebro

Arkivfoto: Michael Bager.
Der var mange forskellige typer opgaver til politiets patruljer natten til lørdag i Vejle.
Annonce

Vejle: Opgaverne var alsidige, da politiet var på arbejde natten til lørdag.

Klokken 00.30 blev en patrulje eksempelvis kaldt ud til Pedersholms Allé, hvor en taxachauffør havde kørt en kunde hjem til sin bopæl.

Kunden havde lovet, at han ville gå ind og hente penge til at betale for turen, men han kom ikke ud med pengene, fortæller vagtchef Hans Hoffensetz.

- Vi fik banket en kvinde op, som betalte regningen. Hun beklagede meget og fortalte, at hendes mand havde fået lidt for meget at drikke og var faldet i søvn. Derfor havde han ikke fået afregnet for taxaen, fortæller vagtchefen.

Annonce

Sad og tænkte

Klokken 02.41 fik politiet en anmeldelse om, at borgere var bekymret for en ung mand, der sad med benene ud over jernbanebroen ved Østerbrogade. Der var frygt for, at han kunne finde på at springe ned på banelegemet.

- Vi fik fat i ham. Det var en 17-årig mand, som blot sad og tænkte over tilværelsen, men det var nok ikke det rigtige sted at sidde, vurderer Hans Hoffensetz.

Derfor fik den unge, berusede mand besked på at gå hjem.

Annonce

Hørte skud

En borger henvendte sig til politiet klokken 03.15, fordi vedkommende mente, at man havde hørt noget, der mindede om skud i form af tre høje smæld lige efter hinanden.

Borgeren bor i Haraldsgade og mente, at lyden kom fra Vardevej.

Vi fik banket en kvinde op, som betalte regningen. Hun beklagede meget og fortalte, at hendes mand havde fået lidt for meget at drikke og var faldet i søvn.


Vi fik banket en kvinde op, som betalte regningen. Hun beklagede meget og fortalte, at hendes mand havde fået lidt for meget at drikke og var faldet i søvn.

Hans Hoffensetz, vagtchef


Patruljen kunne kort efter konstatere, at der havde været affyret fyrværkeri i Haraldsgade, som formentlig er årsagen til de høje smæld.

- Der var i hvert fald ikke tegn på andet, siger vagtchefen.

Han fortæller videre, at en 22-årig mand fra Vejle blev standset på Vardevej et kvarter senere. Det viste sig, at han var påvirket af hash, og dette erkendte han også over for patruljen.

Annonce

Flere alarmer

Sammen med en vægter var politiet også en tur oppe ved Plantorama på Stiftsvej klokken 03.38.

Her var der gået flere alarmer.

- Vi kom frem og gennemgik bygningen sammen med vægteren, men vi kunne ikke klarlægge, hvad der var sket. Der var ikke kommet uvedkommende ind, fortæller vagtchefen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce